30/06-09
-
Pressemeddelelse
SCA Transforest nedbringer omkostninger og vinder nye kunder med RedPrairies Warehouse Management-system
SCA Transforest implementerer RedPrairies Warehouse Management på ni europæiske terminaler
RedPrairie, en leverandør af produktivitetssoftware, meddeler i dag, at den førende logistikudbyder, SCA Transforest, har implementeret RedPrairies Warehouse Management-system på syv af deres europæiske terminaler, og at yderligere to terminaler vil få det implementeret i løbet af sommeren.
Som resultat af implementeringen har SCA Transforest sænket deres distributionsomkostninger, samtidig med at lagerprocesserne er blevet strømlinede. Dette har gjort det muligt for SCA Transforest at vinde nye kunder inden for skovdrift og samtidig tilbyde logistiktjenester til andre industrier, hvilket ikke var muligt med det gamle warehouse management-system, som kun understøttede skovprodukter.
"Vi evaluerede et dusin mulige leverandører ," forklarer Thomas Granberg, Systemejer hos SCA Transforest. "Vi valgte Redprairies løsning, fordi vi vurderede at systemets
omfattende udvalg af funktioner ville give os den bedste omkostningseffektivitet på lang sigt, og endnu vigtigere - vi ville få den fleksibilitet vi behøvede for at kunne drive en
alsidig og moderne logistikvirksomhed nu og i fremtiden."
Løsningen anvendes nu i Sverige, Finland, Irland, Holland og Storbritannien, og den vil blive taget i brug i terminaler i Portugal og Tyskland i september 2009.
"RedPrairie har hjulpet os med at strømline vores lagerprocesser. Systemet har resulteret i en mere effektiv anvendelse af vores lagerplads, og vi kan nu håndtere større varemængder. Den direkte pålæsning af varer på skibe og lastbiler er også blevet markant forbedret. Nu har vi et realtidssystem, som giver os synlighed på tværs af
vores forskellige terminaler, og det gør planlægningen meget nemmere end tidligere."
"Flere og flere virksomheder er nu ved at opdage fordelene ved at samarbejde med os. De vælger os, fordi de nemt kan integrere deres systemer med vores og dermed opnå maksimal kontrol. Virksomhederne kan nu spore deres varer hele vejen fra fabrikken til slutkunden. Vi har nået de mål, vi satte," konkluderer Granberg.
Martin Hiscox, Administrerende Direktør hos RedPrairie, siger: "Det har været en fornøjelse at følge udviklingen på dette projekt med implementeringer på lagersteder på
tværs af Europa, og jeg er glad for at se, at RedPrairies Warehouse Management-system spiller en vigtig rolle i forbindelse med at tiltrække nye kunder til SCA Transforest."
Om SCA Transforest
SCA Transforest udgør en del af SCA's Forest Products forretningsområde, som producerer papir til aviser, blade, kataloger, træmasse, produkter af massivt træ samt
skovbaseret biobrændsel. SCA Forest Products administrerer også SCA's omfattende skovandele og forsyner SCA's svenske industrier med råmaterialer af træ.
Nettoomsætningen i 2008 udgjorde 16.710 millioner svenske kroner (ca. 1.5 milliarder EUR) og det gennemsnitlige antal medarbejdere er på 4.224.
OM REDPRAIRIE CORPORATION
RedPrairie leverer produktivitetsløsninger, som hjælper virksomheder over hele verden i tre kategorier - lager, transport og arbejdsstyrke.
RedPrairie leverer disse løsninger til producenter, distributører og detailhandlere, som ønsker at nedbringe deres omkostninger, øge deres salg og styrke konkurrenceevnen.
Med 20 globale servicesteder, som leverer ydelser til mere end 40.000 lokationer i 50 lande, forventer vores kunder, at vores løsninger leverer en øjeblikkelig forøgelse af produktiviteten, og samtidig har fleksibilitet til at kunne blive tilpasset, efterhånden som virksomheden ændrer sig. Hos RedPrairie forstår vi nutidens driftskrav, og vi fokuserer på at levere løsninger, der virker. Vi fokuserer på at levere løsninger til den virkelige
verden.
Relevant information
http://www.redprairie.com