29/03-11
-
Pressemeddelelse
RedPrairie tilføjer Vocollect VoiceArtisan-support til Warehouse Management 2011.1 versionen
Servicen udvider funktionaliteten for stemmebaseret selektion, put-away, genopfyldning, lastning og cyklusoptælling
København, Danmark - RedPrairie, en udbyder af produktivitetsløsninger, meddeler i dag, at virksomheden vil understøtte udviklingsmiljøet omkring VoiceArtisan fra Vocollect, der er en forretningsenhed i Intermec, Inc. (INYSE:IN). Det sker som led i Vocollects nyligt introducerede pakke af løsninger, "Next Generation Vocollect Voice". Som en central styrkelse af RedPrairies Warehouse Management 2011.1-udgivelse, muliggør VoiceArtisan en hurtigere udvikling af stemmestyrede workflows og understøtter RedPrairies stræben på netop dette område.
Dette giver RedPrairies kunder mulighed for at benytte sig af en stærkt udvidet portefølje af løsninger til distributions-workflows fra Vocollect.
"RedPrairies inkludering af Vocollect VoiceArtisan er banebrydende, fordi det sammenlignet med andre WMS-virksomheder giver os mulighed for at tilbyde det største antal workflows på de mest mobile computere," udtaler Scott Zickert, produktmanager, hos RedPrairie Corporation. "VoiceArtisan leverer talrige fordele, som udvider vores funktionelle og tekniske tilbud til de kunder, der ønsker en stemmebaseret tilgang til deres løsninger på supply chain-området."
RedPrairies nyeste stemmestyrede løsning, der anvender VoiceArtisan, vil understøtte op til flere stemmebaserede workflows, inklusive selektion (dirigeret, manuel og cluster-picking, pick-and-pass) putaway, genopfyldning og cyklusoptælling. Med VoiceArtisan er det muligt at integrere stemmebaserede opgaver hurtigere og mere effektivt.
"Vi er glade for, at RedPrairie fortsat øger sit fokus på stemmebaserede løsninger. Det vil hjælpe deres kunder med at få fuldt udbytte af fordelene ved et stemmestyret lager", udtaler Tom Murray, vice president, produktstyring og marketing, Vocollect, Inc. "For mange af de workflows, der rækker ud over selektion, har vores kunder meldt tilbage om tocifrede forbedringer i produktivitet og præcision, en betydeligt lavere oplæringstid og et attraktivt return of investment."
Om Vocollect
Vocollect,der er en forretningsenhed i Intermec, Inc. (NYSE:IN), er førende, når det gælder udvikling og levering af stemmebaserede løsninger til mobile medarbejdere inden for lager og distribution over hele verden. Stemmegenkendelses-softwaren og den ekstremt nøjagtige genkendelse af ordbrug inden for det fastlagte vokabolarium, hjælper kunderne med at få et højere niveau for deres forretningsresultater med de stemmebaserede løsninger. På globalt plan anvender mere end 300.000 medarbejdere hver dag Vocollects omfattende stemmebaserede løsninger til at distribuere mere 3 milliarder i gods fra distributionscentre og lagre til kundelokationer. Et globalt team på over 2.000 supply chain-videreforhandlere og kanalpartner-eksperter understøtter tilbuddene fra Vocollect Voice. Vocollect VoiceWorld Suite kan integreres med alle større WMS- og ERP-systemer inklusive løsninger fra SAP AG og understøtter industriens førende mobile computerenheder. Mere information findes på www.vocollect.com.
Vocollect®, Vocollect Voice®, VoiceArtisan™ og Vocollect VoiceWorld Suite™ er varemærker tilhørende Vocollect, Inc. Alle rettigheder forbeholdt.
Om Intermec
Intermec Inc. (NYSE:IN) udvikler og integrerer produkter, services og teknologier, der identificerer, sporer og styrer supply chain-aktiver og informationer. Kerneteknologierne inkluderer robuste mobile optællings- og dataindsamlingssystemer, stregkodeprintere, mærkningsmedier og RFID. Virksomhedens produkter og serviceydelser anvendes af kunder inden for mange brancher over hele verden med det formål at øge forretningsaktiviteternes produktivitet, kvalitet og hastighed.
For mere information om Intermec, se: www.intermec.com
OM REDPRAIRIE
RedPrairie leverer produktivitetsløsninger, som hjælper virksomheder rundt om i verden i tre kategorier - arbejdsstyrke, lager og transport. RedPrairie leverer disse løsninger til producenter, distributører og detailhandlere, som ønsker at nedbringe deres omkostninger, øge deres salg og blive mere konkurrencedygtige.
Med mere end 20 globale kontorer og installerede systemer hos mere end 34.000 kunder i over 40 lande, er det virksomhedernes forventning til RedPrairies systemer til arbejdsstyrke, lager og transport, at de kan levere en øjeblikkelig forøgelse af produktiviteten, som har den fleksibilitet, der skal til, for at kunne tilpasses virksomhedens løbende behov for forandring.
Hos RedPrairie forstår vi nutidens driftskrav, og vi fokuserer på at levere løsninger, der virker. Vi fokuserer på at levere løsninger til den virkelige verden.
Relevant information
http://www.redprairie.com