Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/04-13   -   Pressemeddelelse

Hæng din shampoo flaske op - uden at bore huller

Reenberg's lancerer en ny opfindelse til badet, som består af en justbar magnetisk silikone rem til at spænde om sin shampoo flaske. Derefter kan shampooen klikkes på en kraftig selvklæbende vægmagnet, som kan placeres lige nøjagtig der, hvor man har brug for den.

Slut med væltede flasker
Der er intet værre end shampoo flasker liggende på badeværelsesgulvet, der sætter tydelige mærker af kalk. Med denne nye opfindelse kan shampooflasken hænges op på en væg magnet så den er lige ved hånden. Flasken hænger fri fra væggen og giver ingen kalk mærker. Som en ekstra bonus kan flasken hænges på hovedet, og på den måde er det pludselig blevet meget nemmere at få de sidste dyrebare dråber ud af flasken.

Remmen er i silikone og kan nemt justeres til forskellige flaskeformer. Den sidder diskret om flasken og giver et smagfuld indtryk med det svævende look når den hænger på væg magneten.

Klæb, tryk og klik
Løsningen kan anvendes på alle glatte overflader i badet og den smarte montering sker hurtigt og uden brug af værktøj. Den selvklæbende magnet skal blot trykkes på væggen, hvor du ønsker det og så klikke din shampoo flaske på magneten. Det tager mindre end et minut.

Shampoo holderen sammen med den kraftfulde vægmagnet kan som minimum holde en shampoo flaske på 250 ml. Mange bliver overraskede over, at den lille magnet er så stærk. Det skyldes at Reenberg's bruger kraftige industri magneter, som giver et stærkt magnetisk hold, forklarer Line Reenberg Vilstrup.

Den nye opfindelse er det andet produkt i Reenberg's nye badeværelseserie, der også består af en elegant og stilfuld akryl box, der ved hjælp af en kraftig magnet sættes op på væggen til eksempelvis til opbevaring af hverdagens almindelige toiletsager.

De fleste mennesker er glade for at slippe for at bore huller i væggene, især i våde områder, hvor du ikke ønsker at ødelægge overfladerne. Det er netop Reenbergs's fokusområde, og med den nye badeværelseserie flytter magneterne sammen med en smarte opklæbningsfunktion ud i hjemmets vådrum.

Hemmeligheden bag orden
Nogle ting skal du have omkring dig, så gælder det om at få dem integreret i hjemmet på en simpel og elegant måde.

Netop løsninger på hverdags problemer har været grobunden for designvirksomheden som slog igennem det globale eksport marked med lancering af den magnetiske karklud holder, en løsning til at hænge karkluden indvendig i køkkenvasken ved hjælp af magneter og modmagnet.

Den nye Magnetisk Shampoo holder har en vejledende udsalgspris på 229 kr. For 2 stk. Kan købes i velassorterede isenkramforretninger og på nettet via www.reenbergs.dk/shop

###

Fakta:
Reenbergs drives af Line Reenberg, i samarbejde med sin mor, Grethe Reenberg. De har i løbet af få år har skabt en succesvirksomhed, som i dag eksporterer til mere end 20 lande over hele verden.
I 2009 vandt den magnetisk karklud holder som bedste opfindelse på TV" Go' morgen Danmark og i 2012 var Reenbergs tæt på at gøre rent bord da de kvalificere sig blandt de 9 semifinalister til landsfinalen i DR's store Væxtfaktor konkurrence.

www.reenbergs.dk.

Relevant information

http://www.reenbergs.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

Reenbergs ApS
Tranevej 41
4873 Marielyst, Danmark

  26 46 24 84
  26 46 24 84

http://www.reenbergs.com

Modtag nyheder fra Reenbergs ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.