Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/08-10   -   Pressemeddelelse

Budgetforhandlinger skudt i gang

I budgettet for 2011 skal regionen finde besparelser på 400 millioner kroner.

Politikerne drøfter besparelser på budget 2011
På forretningsudvalgsmødet torsdag d. 12. august drøfter politikerne i Region Hovedstaden for første gang det samlede forslag til regionens budget for 2011. På baggrund af den økonomiske aftale mellem Danske Regioner og regeringen tidligere på året står det klart, at der igen i år skal spares penge.

Stram økonomisk aftale, stigende udgifter og effektiviseringskrav æder ekstra penge op
- En stram økonomisk aftale med regeringen betyder, at vi igen til næste år skal spare penge. Aftalen giver ganske vist os i Region Hovedstaden 742 millioner ekstra kroner i 2011, men de penge bliver ædt op af blandt andet stigende omkostninger på praksisområdet, dyrere medicin på hospitalerne, flere respiratorpatienter og pensioner. Oven i det kommer så kravet om en årlig effektivisering på 2 % på hospitalerne uden at der tilføres flere ressourcer, siger regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S), og tilføjer:

Hospitaler og psykiatrien gør en stor indsats
- Vi er nødt til løbende at finde besparelser på sundhedsområdet. Allerede i år har der været store besparelser. Der bliver gjort en stor indsats på hospitalerne og i psykiatrien for at finde nye måder at gøre tingene på, men det er svært at få pengene til at række.

Budgettet er delt i tre områder
Regionens budget omfatter sundhedsområdet, herunder hospitaler, psykiatri og praksisområdet. Derudover omfatter det regional udvikling samt driften af en række handicapinstitutioner mv.

Politikere præsenteret for nye sparekrav til regionens indstitutioner på 400 mio. kr.
Budgetforslaget rummer nye besparelser på i alt 400 millioner kroner. De skal findes på de enkelte hospitaler og institutioner i regionen. Dertil kommer besparelser på administration og indkøb.

Realiseringen af regionens hospitals- og psykiatriplan indtænkes i budgettet
En af de væsentligste opgaver på sundhedsområdet er at realisere regionens hospitals- og psykiatriplan, der blev vedtaget i 2007, og se på aftalen om den revurderede hospitals- og psykiatriplan for 2020, som blev vedtaget i juni 2010. En lang række funktioner er allerede blevet lagt sammen på de forskellige hospitaler, og den videre realisering af planerne kræver investeringer i de fysiske rammer.

Regionen skal finde penge til nybyggeri og renovering
- Det vigtigste er nu at komme videre med vores hospitals- og psykiatriplaner. Vi skal have gang i byggeriet af de vedtagne projekter. Fra regeringens kvalitetsfond får vi nogle af pengene til byggeri, men 40 % skal vi selv finansiere. Vores igangværende budgetlægning tager derfor også højde for, at vi skal finde pengene til nybyggeri og renoveringer. Kun sådan kan vi sikre, at de ældre medicinske patienter og de mange psykiatriske patienter får et tiltrængt kvalitetsløft i behandlingen, siger Vibeke Storm Rasmussen.

Regionsrådsformand ønsker bredt forlig
- Nu trækker vi i arbejdstøjet. Vi skal i gang med at se på, hvordan vi kan få økonomien til at hænge sammen med de muligheder, vi har. Det er ikke en nem opgave, men jeg håber på bred opbakning i regionsrådet til at finde en fælles løsning for budget 2011, siger Vibeke Storm Rasmussen.

Det endelige budget for 2011 vedtages på et regionsrådsmøde den 21. september.

Læs regionens forslag til budget 2011-2014 (718 kB)

Yderligere information:
Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen - telefon 4364 2521
Regionsdirektør Helle Ulrichsen - telefon 4820 5601
Koncerndirektør Morten Rand Jensen - telefon 4820 5616
Pressevagten - mobil 7020 9588

Relevant information

http://www.regionh.dk


Pressekontakt


Firma

Region Hovedstaden
Regionsgården, Kongens Vænge 2
3400 Hillerød, Danmark

  +45 70 20 95 88
  +45 70 20 95 88

http://www.regionh.dk

Modtag nyheder fra Region Hovedstaden på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire