Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/10-10   -   Pressemeddelelse

Nu båndes opkald til lægevagten

Optagelserne skal bruges i eventuelle klagesager.

Dokumentation og kvalitetssikring via optagelser
- Bemærk, at telefonsamtalen med lægen bliver optaget og gemt med henblik på dokumentation og kvalitetssikring i lægevagten.

Besked på både dansk, engelsk og tysk
Sådan lyder det fremover, når du ringer til vagtlægen i Region Hovedstaden. Både på dansk, engelsk og på Bornholm ovenikøbet på tysk.

Nyt element i klagesager
Fra onsdag den 13. oktober 2010 bliver alle opkald til lægevagten nemlig optaget for at sikre dokumentation, hvis borgeren efterfølgende føler behov for at klage over den behandling, som de har modtaget over telefonen.

Årlig driftsomkostning på 177.000 kr.
Regionsrådet i Region Hovedstaden vedtog i august 2009 at indføre optagelserne, og nu er rammerne og teknikken på plads. Den årlige driftsomkostning bliver på 177.000 kr., men det er penge godt givet ud, mener regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen:

Både læger og borger stilles bedre
- Optagelserne er værdifulde, fordi de stiller både læger og borgere bedre ved behandlingen af eventuelle klagesager. Samtidig har vi en forventning om, at det løfter lægernes serviceniveau og måske også tonen i samtalen, siger Vibeke Storm Rasmussen.

Optagelser skal findes frem mellem 50-100 gange årligt
Jørgen Rem, lægevagtsdirektør i Region Hovedstaden, forventer, at båndoptagelserne kommer til at blive taget i anvendelse mellem 50-100 gange årligt i forbindelse med klagesager.

Tvivlsspørgsmål kan lettere afdækkes
- Kommunikation i en telefon kan være en vanskelig kunst, og undertiden kan der opstå misforståelser. Sådanne tvivlsspørgsmål er ubehagelige for både patient og læge, så det er rart for begge parter at kunne gå tilbage og dokumentere hvem der sagde hvad, så vi ikke er afhængige af hukommelsen, siger Jørgen Rem.

Yderligere oplysninger
Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen, tlf. 43 64 25 21
Lægevagtsdirektør Jørgen Rem, tlf. 28 87 14 22
Lægevagtsdirektør Jens Parker, tlf. 21 68 90 23
Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88

---

SÅDAN BRUGER DU LÆGEVAGTEN
Du kan kontakte lægevagten ved mindre skader, akut ikke-livstruende sygdom eller sygdomsforværring uden for egen læges åbningstid.

Lægevagten vurderer så, om det er behov for råd over telefonen, et besøg i en af lægevagtens vagtkonsultationer, et sygebesøg i patientens hjem eller indlæggelse på hospital.
Du skal altid først ringe til lægevagten, før du kan tage til lægevagtskonsultationen.
Receptfornyelser skal ske hos egen læge.

Relevant information

http://www.regionh.dk


Pressekontakt


Firma

Region Hovedstaden
Regionsgården, Kongens Vænge 2
3400 Hillerød, Danmark

  +45 70 20 95 88
  +45 70 20 95 88

http://www.regionh.dk

Modtag nyheder fra Region Hovedstaden på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire