Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/12-10   -   Pressemeddelelse

Lav dødelighed på regionens hospitaler

På hospitalerne i hovedstadsregionen er dødeligheden faldet markant siden 2007. På alle regionens hospitaler er dødeligheden under eller omkring landsgennemsnittet.

Region Hovedstaden har succes med at sænke dødeligheden på hospitalerne. Igen viser tallene fremgang, da der sker færre og færre dødsfald. Den nyeste opgørelse af de såkaldte HSMR-tal viser, at dødeligheden på regionens hospitaler samlet er på 88, hvilket er et godt stykke under landsgennemsnittet på 98.

Ser man på regionens hospitaler enkeltvis er dødeligheden under eller omkring landsgennemsnittet. Flere hospitaler viser markante og vedvarende fald i dødeligheden. Øget kvalitet af plejen og behandlingen har været i fokus for at sænke dødeligheden. Og det målrettede arbejde har betydet et HSMR-tal i regionen på 88, hvilket svarer til, at der er forekommet 243 færre dødsfald på regionens hospitaler end forventet i 3. kvartal af 2010.

Regionsrådsmedlem og formand for kvalitetsudvalget Kirsten Lee (R) er glad for udviklingen, men understeger også, at de gode resultater ikke må blive en sovepude.

- Vi har i Regionsrådet vedtaget ambitiøse mål for nedbringelse af dødelighed, skader og infektioner. Vi har også et stærkt fokus på, at f.eks. med nlopopper i hjernen får den behandling, der fagligt er enighed om. Det er meget glædeligt, at vi kan se, at arbejdet slår igennem til gavn for patienterne. Nu gælder det fremadrettet om at blive ved at holde fokus, så vi kan blive endnu bedre siger Kisten Lee.

Region Hovedstaden arbejder fortsat på at sænke dødeligheden på hospitalerne. Målet er en reduktion på 10% inden udgangen af regionsrådets valgperiode, og det skal flere tiltag hjælpe med til.

- I den kommende tid sætter vi øget fokus på sikkerheden omkring operationer ved at indføre en såkaldt kirurgisk tjekliste, vi arbejder systematisk på at opspore kritisk syge patienter så tidligt som muligt, og vi analyserer de dødsfald, der er på hospitalerne for konstant at kunne finde nye måder at forbedre pleje og behandling, siger Koncerndirektør Svend Hartling

Tallene for dødeligheden - HSMR - opgøres hvert kvartal for alle regioner og hospitaler af Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitet.

Fakta
HSMR betyder HospitalsStandardiseretMortalitetsRate.

HSMR tallet for Region Hovedstaden for 3. kvartal 2010 er 88, svarende til at der er forekommet 243 færre dødsfald på regionens hospitaler end forventet i 3. kvartal.

Det samlede HSMR-tal for hele landet er 98 i 3. kvartal 2010. Tallet svarer til, at der i kvartalet er sket 120 færre dødsfald end forventet på landets hospitaler.

Følg udviklingen :
HSMR tal for Region Hovedstaden og dens hospitaler fra 2007 til 3. kvartal af 2010 :
http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/E2894C73-8DC4-420C-B5CB-D07A83EB4711/0/HSMR_Hovedstaden_2007_2010_3.pdf

HSMR tal på landsplan fra 2007 til 3. kvartal af 2010 :
http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/26B8F04B-D3F6-46DD-AD21-006DD13DAEC7/0/HSMR_landet_2007_2010_3.pdf

Yderligere information:
Formand for kvalitetsudvalget Kirsten Lee, tlf. 2020 1156
Koncerndirektør Svend Hartling, tlf. 40 26 68 87
Pressevagten Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88

Relevant information

http://www.regionh.dk


Pressekontakt


Firma

Region Hovedstaden
Regionsgården, Kongens Vænge 2
3400 Hillerød, Danmark

  +45 70 20 95 88
  +45 70 20 95 88

http://www.regionh.dk

Modtag nyheder fra Region Hovedstaden på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire