Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/01-11   -   Pressemeddelelse

Regionsrådsformand ønsker større perspektiv på Femern-debat

Folketingspolitikerne bør interessere sig mere for, hvordan vi undgår, at Sjælland bliver oversvømmet af trafik.

Sjælland oversvømmes af trafik uanset om det bliver en bro eller en tunnel
Bro eller tunnel? Sådan diskuterer Folketingspolitikerne i dag om Femern Bælt, men de skulle hellere begynde at interessere sig for, hvordan Sjælland undgår at blive oversvømmet af al den trafik, som den faste forbindelse kommer til at medføre.

Kommunerne og regionerne kigger længere frem for at skabe arbejdspladser
- Mens folketingspolitikerne diskuterer om det skal være en bro eller en tunnel, så er vi i kommunerne og regionerne sammen med vores svenske kolleger for længst begyndt at se længere frem i tid. Femern-forbindelsen har potentialet til at skabe enorm økonomisk vækst og flere arbejdspladser, men det kræver at vi ikke drukner i trafikken."

Femern-forbindelse fordobler antallet af biler og lastbiler over Øresund
Sådan siger regionsrådsformand i Hovedstaden, Vibeke Storm Rasmussen (S). Hun henviser til, at antallet af biler over Øresundsbroen og antallet af lastbiler på regionens veje forventes fordoblet over de næste 30 år. Derudover vil behovet for godstransport over sundet blive tredoblet til 11 mio. tons pr. år - eller hvad der svarer til 50.000 godstog årligt i begge retninger.

Ekspertudregning afdækker de næste 20 års infrastrukturbehov
Det fremgår af den hidtil største ekspertudredning af de næste 20 års behov for infrastruktur i Øresundsregionen. IBU-undersøgelsen som hovedstadsregionen har fået foretaget sammen med Region Sjælland og Region Skåne samt en række både danske og svenske kommuner.

På tide at træffe beslutninger - grundlaget er på plads
- Med IBU-udredningen har vi i regionerne og kommuner sådan set taget hånd om den faglige og saglige side af sagen, så der er ingen grund til at udskyde beslutningerne. Det er på tide, at folketingspolitikerne foretager de nødvendige investeringer i Danmarks fremtidige arbejdspladser, siger Vibeke Storm Rasmussen.

Behov for ny øresundsforbindelse, Ring 5 og bedre togforbindelser til Kastrup
For at imødegå det øgede pres peger ekspertudredningen bl.a. på behovet for en jernbane- og biltunnel mellem Helsingør og Helsingborg, en Ring 5 forbindelse med både motorvej og jernbane fra Helsingør til Køge og bedre togforbindelser til Kastrup Lufthavn.

Yderligere oplysninger :
Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen - telefon 4364 2521
Pressevagt i Region Hovedstaden - telefon 7020 9588

---

Læs mere om ekspertudredningen her :
http://www.regionh.dk/cgi-bin/MsmGo.exe?grab_id=0&page_id=71998&query=ibu&hiword=ibu%20

Relevant information

http://www.regionh.dk


Pressekontakt


Firma

Region Hovedstaden
Regionsgården, Kongens Vænge 2
3400 Hillerød, Danmark

  +45 70 20 95 88
  +45 70 20 95 88

http://www.regionh.dk

Modtag nyheder fra Region Hovedstaden på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire