Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/03-11   -   Pressemeddelelse

Borgerne i Hovedstaden får specialisthjælp døgnet rundt

Hovedstadens Hospitals- og psykiatriplan 2020 klar til at blive sendt i høring.
Forlig mellem S, SF, Radikale og V
Nu er udmøntningen af den politiske aftale mellem forligspartierne (S, SF, Radikale, V) om Hovedstadens Hospitals- og psykiatriplan 2020 klar til at blive sendt i høring. Med planen styrker Hovedstaden kvaliteten for patienten - gennem hele forløbet - fra han bliver syg, til han kommer på hospitalet - og hjem igen.

Bedre til undersøge og stille diagnoser
Med den nye Hospitals- og psykiatriplan 2020 vil Hovedstaden fortsat have fire akuthospitaler. Hvert akuthospital får en fælles akutmodtagelse. Dermed bliver Hovedstaden bedre til at undersøge og stille en diagnose.

Gennemgribende ændringer
Etableringen af de fælles akutmodtagelser er en af de mest gennemgribende ændringer i organiseringen af hospitalerne i mange år. Her vil alle de store specialer være inden for rækkevidde - døgnet rundt - syv dage om ugen - året rundt.

Hovedstaden etablerer de fire nye fælles akutmodtagelser på Nyt Hospital Nordsjælland, Herlev Hospital, Nyt Hospital Bispebjerg og Hvidovre Hospital.
Glostrup og Gentofte Hospital har ligesom Amager Hospital stadig medicinske afdelinger, men er også specialhospitaler på udvalgte områder.
Bornholms Hospital vil på grund af sin geografiske beliggenhed have sine egne akutfunktioner.
Rigshospitalet har fortsat særstatus, blandt andet fordi man har mange og meget højt specialiserede funktioner - samt behandler patienter fra hele landet.

Styrker den præhospitale indsats
Behandlingen af patienten starter ofte før hospitalet. Derfor styrker Hovedstaden den præhospitale indsats, så den livsvigtige behandling allerede begynder, når borgerne modtager rådgivning af det sundhedsfaglige personale, som besvarer 112-opkald til alarmcentralen.

Hovedstadens vagtcentral får en nøglefunktion ved, at den skal organisere og sikre sammenhængen i hele det akutte forløb.

Vagtcentralen vil blive bemandet med sundhedsfagligt personale - døgnet rundt - og borgerne vil også kunne ringe til en ny sundhedstelefon, som vejleder ved sygdom og skade.

Tættere samarbejde med praktiserende læger
Med den nye Hospitalsplan vil Hovedstaden øge samarbejdet med både praktiserende læger og kommuner. I Frederikssund og Helsingør skaber vi som noget nyt: Akutklinikker, hvor borgerne får mulighed for at få hjælp i deres nærmiljø af kvalificeret sundhedsfagligt personale. Akutklinikkerne vil også blive udstyret med den nyeste teknologi.

Enestuer overalt i psykiatrien

Vi omlægger psykiatrien - til mere ambulant behandling og enestuer overalt.

Vi får færre, men mere slagkraftige enheder med et styrket fagligt miljø. Dertil kommer, at vi øger den opsøgende og udgående indsats samt styrker retspsykiatrien.

I Hovedstaden vil også psykiatrien være inddelt i fire områder.

Hospitals- og Psykiatriplan 2020 tager udgangspunkt i Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 og erstatter dem begge.

Den nye plan sendes i høring, inden den skal endelig vedtages af regionsrådet den 21. juni 2011.

For yderligere information kontakt:

Kirsten Lee (R) - mobil 20 20 11 56
Birgitte Kjøller Pedersen (SF) - mobil 29 65 08 46
Hans Andersen (V) - mobil 40 33 33 76
Bent Larsen (V) - mobil 25 35 24 24
Vibeke Storm Rasmussen (S) - mobil 2615 5821
Pressevagten i Region Hovedstaden - mobil 70 20 95 88

Relevant information

http://www.regionh.dk


Pressekontakt


Firma

Region Hovedstaden
Regionsgården, Kongens Vænge 2
3400 Hillerød, Danmark

  +45 70 20 95 88
  +45 70 20 95 88

http://www.regionh.dk

Modtag nyheder fra Region Hovedstaden på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire