Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/05-11   -   Pressemeddelelse

Uligheden i sundhed stiger fortsat

Uligheden i Region Hovedstaden stiger fortsat i forhold til rygning og fysisk aktivitet. Det viser en rapport fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Massekampagner løser ikke problemet

Uligheden stiger
Ulighed i sundhedsadfærd er ikke et nyt. Det ved vi fra sundhedsprofilen 2008 og 2010. Det nye er, at uligheden i Region Hovedstaden stiger, når vi ser på rygning og fysisk aktivitet.

Tal baseret på spørgeskema
Det fremgår af en ny undersøgelse, som er baseret på spørgeskemadata fra sundhedsprofilerne 2008 og 2010 blandt 25-79 årige i Region Hovedstaden.

Flest rygere blandt de kort uddannede
Undersøgelsen viser vi, at der er en udtalt social ulighed i blandt andet daglig rygning og bevægelse. Der er mere end fire gange så høj forekomst af daglig rygning blandt de kortest uddannede sammenlignet med borgere med lang uddannelse.

Bevæger sig heller ikke så meget
Samtidig er der dobbelt så stor hyppighed af borgere, der ikke bevæger sig mindst 30 minutter om dagen blandt borgere uden erhvervsuddannelse sammenlignet med borgere med lang videregående uddannelse.

Vi skal ikke hente børn i bilen
- Ulighed i sundhed er et af sundhedsvæsenets helt store udfordringer. Især fordi vi har indrettet os på en måde, så vi sidder alt for meget og bevæger os alt for lidt. Det er en hel kultur, vi skal have ændret. Hverdagen skal være meget mere fuld af naturlig bevægelse, så vi f.eks. ikke behøver at hente og bringe vores børn i bilen, siger Vibeke Storm Rasmussen (S), formand for Region Hovedstaden.

Uligheden er steget fra 2007 til 2010
Det positive ved undersøgelsen er, at andelen af daglige rygere er faldet i alle uddannelsesgrupper. Men hvor undersøgelsen viser et fald i daglig rygning blandt borgere i beskæftigelse og pensionister på henholdsvis 2 procentpoint og 4 procentpoint, viser den ikke ændringer for borgere uden for arbejdsmarkedet. Det tyder på en øget social ulighed i rygning.

Tendensen er en polarisering
Den samme tendens ser vi til dels i forhold til andelen af borgere, som er fysisk aktive mindst 30 minutter dagligt. Borgere med mellemlange uddannelser nærmer sig de langt uddannede, hvorimod borgere med kortest uddannelse ikke har ændret sig i samme grad. Det tyder på en polarisering. Samme billede ses i forhold til erhvervstilknytningsgrupperne.

Kan ikke nå mere med kampagner
- Vi er nået langt med både kampagner og rygelov. Men der er noget, som tyder på, at vi ikke kan nå mere ad den vej, hvis vi vil gabet i uligheden til livs. At få en uddannelse og have et arbejde betyder rigtig meget for ens helbred.

Lettere afgang til motion
- Vi skal på den ene side arbejde målrettet med dette og på den anden side lave målrettede ting, der bidrager til en positiv sundhedsadfærd. Det kan være fx at lette adgangen til motion og bevægelse ved at lave flere cykelstier, siger Lise Müller, (SF), formand for Udvalget vedrørende ulighed i sundhed.

Det samme over hele landet
Selv om undersøgelsen alene omfatter Region Hovedstaden er der ikke noget, som indikerer, at forholdene skulle være markant anderledes i resten af landet.

Konference om Ulighed i Sundhed
Region Hovedstaden var tirsdag den 2. maj 2011 vært for en landsdækkende konference om ulighed i sundhed. Læs hele rapporten "Ulighed i Sundhed i Region Hovedstaden - en temarapport" på www.regionh.dk

Yderligere information hos:

- Vibeke Storm Rasmussen, formand for Region Hovedstaden, telefon 43 64 25 21

- Lise Müller, (SF), formand for Udvalget vedrørende ulighed i sundhed, mobil 28 96 40 30.

- Charlotte Glümer, overlæge, forskningsleder, Ph.d., Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, 38 63 26 37 / 60 65 74 52

- Kirstine Magtengaard Robinson, Ph.d., Projektleder for Sundhedsprofilen, Forskningscenter for

- Forebyggelse og Sundhed - 38 63 42 48 / 41 44 00 33

- Pressevagten i Region Hovedstaden 70 20 95 88

Relevant information

http://www.regionh.dk


Pressekontakt


Firma

Region Hovedstaden
Regionsgården, Kongens Vænge 2
3400 Hillerød, Danmark

  +45 70 20 95 88
  +45 70 20 95 88

http://www.regionh.dk

Modtag nyheder fra Region Hovedstaden på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire