Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/06-11   -   Pressemeddelelse

Lægevagten i Region Hovedstaden får nyt telefonnummer

Fremover skal hovedstadens borgere kun huske ét nummer.

Hovedstadens lægevagt træffes på tlf. 38 69 38 69
Fra 15. juni 2011 skal du ringe 38 69 38 69, når du skal tale med lægevagten i Region Hovedstaden.

Fire telefonnumre bliver slået sammen til ét
Lige nu er der fire forskellige telefonnumre til lægevagten i Region Hovedstaden, men fremover skal regionens borgere kun huske ét nummer, nemlig 38 69 38 69.

Lettere at huske ét nummer i en akut situation
- Vi håber, at vi med et fælles telefonnummer kan gøre det lettere for folk at huske nummeret til lægevagten. Dermed gør vi opringningen lidt lettere i en akut situation, siger stabsdirektør Else Hjortsø, der har ansvaret for lægevagten i Region Hovedstaden.

Opkald til gamle numre viderestilles til det nye nummer
Det nye nummer træder i kraft 15. juni, men kommer du ved en fejl til at ringe til ét af de gamle numre, vil du automatisk blive viderestillet til det nye. Den service vil fortsætte i et år, efter at det nye nummer er indført.

Service på både dansk, tysk og engelsk
Når borgeren ringer op til 38 69 38 69, får han først oplyst på både dansk, tysk og engelsk, om lægevagten er åben eller lukket, og hvordan man forholder sig i sidstnævnte situation. Hvis alle læger er optaget, bliver man informeret på det valgte sprog om, hvilket nummer i køen man er, og alternativer hvis tilstanden er for alvorlig til at afvente kontakt med lægevagten.

Hurtigere betjening og bedre service for turister
- Vi håber med det nye fælles telefonnummer at kunne gennemføre en hurtigere og mere sikker betjening af borgerne, når de ringer til lægevagten - ligesom vi med den nye besked på tysk og engelsk håber at kunne yde en bedre service over for turister, siger Jørgen Rem, lægevagtdirektør for lægevagten i Region Hovedstaden.

Beboere og turister på Bornholm skal ringe på deres egen måde
Hvis man efter 15. juni opholder sig på Bornholm og har brug for akut lægehjælp, skal man ligesom alle andre steder i regionen taste 38 69 38 69. Efterfølgende vil man blive bedt om at taste 3 for at komme i kontakt med den lokale lægevagt i Rønne, som er langt bedre orienteret om lokale problemer på ferieøen. Region Hovedstaden indfører dermed endnu en sikkerhedsmæssig forbedring.

Yderligere oplysninger:

Stabsdirektør Else Hjortsø, Region Hovedstaden, tlf. 48 20 52 06
Lægevagtdirektør Jørgen Rem, Region Hovedstaden, tlf. 28 87 14 22
Pressevagten i Region Hovedstaden - tlf. 70 20 95 88

###

SÅDAN BRUGER DU LÆGEVAGTEN
Det er vigtigt kun at kontakte lægevagten ved mindre skader, akut ikke-livstruende sygdom eller hvis du allerede er syg og får det værre uden for egen læges åbningstid.

Lægevagten vurderer så, om der er behov for råd over telefonen, om du skal besøge skadestuen eller en af lægevagtens vagtkonsultationer eller lægevagten kommer hjem til patienten på sygebesøg.

Du kan ikke møde op i lægevagtskonsultationen uden forudgående telefonisk aftale, og receptfornyelser skal normalt ske hos egen læge.

Relevant information

http://www.regionh.dk


Pressekontakt


Firma

Region Hovedstaden
Regionsgården, Kongens Vænge 2
3400 Hillerød, Danmark

  +45 70 20 95 88
  +45 70 20 95 88

http://www.regionh.dk

Modtag nyheder fra Region Hovedstaden på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire