Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/06-11   -   Pressemeddelelse

"Hvorfor bruger regionen penge på sundhedsforskning"

... det var udgangspunktet for Region Hovedstadens seminar om sundhedsforskning på Folkemødet på Bornholm 16. juni.

Vil optimere behandling og styrke erhvervsliv
Seminaret blev åbnet af regionsrådsmedlem og formand for Uddannelses- og forskningsudvalget Marianne Stendell (S) med de retoriske spørgsmål:

"Hvorfor bruger regionen penge på sundhedsforskning, og hvorfor koncentrerer vi os ikke om kerneopgaven med at behandle patienterne?"

Svarene faldt prompte fra Marianne Stendell selv.

"Vi ønsker at optimere behandlingen af patienterne, og vi vil styrke væksten i det private erhvervsliv. Begge dele bidrager regionen til."

"Hvordan kan vi hjælpe"?
Klinisk professor og overlæge Inge Marie Svane fra Herlev Hospital nåede ikke at holde sit planlagte oplæg, før hun blev mødt af en regn af spørgsmål fra tilhørerne:

"Hvordan kan vi som politikere hjælpe, så du får hjælp til alt det administrative arbejde? Hvor mange penge har du egentlig brug for, så din forskning er optimal? Kan Danmark som et lille land beskæftige sig med alle forskningsområder - bør vi ikke vælge strategisk? Hvordan kan de videnskabsetiske komitéer vurdere, hvilke forskningsprojekter der skal have penge eller ikke? Har vi råd til at give patienterne den nyeste medicin? Hvorfor er der sket et fald i de kliniske afprøvninger?"

Øg forskningsstøtten 10 gange
Som i en hektisk bordtenniskamp returnerede Marianne Stendell (MS) og Inge Marie Svane (IMS) med disse svar:

"I Norge flyder olien og også forskningsstøtten. Den er 10 gange så høj på flere områder - sammenlignet med Danmark" (IMS). "Vi har en ny sundhedspolitik på vej, der blandt andet skal støtte "de små spirer" - altså forskere, der endnu ikke har slået igennem (MS).

"Der er ofte et krav om to internationale partnere, når man søger forskningsmidler. Jeg synes, det var besværligt og irriterende i starten, men det borger for et "sundt projekt", og styrker komitéernes arbejde".(IMS)

"Vi introducerede i 2010 Global Excellence, hvor vi støttede 10 rigtige gode kvalitetsprojekter med hver 1,5 mio. kr. I år støtter vi fem projekter, og de er efter sigende på et endnu højere niveau end sidste år". (MS).

Relevant information

http://www.regionh.dk


Pressekontakt


Firma

Region Hovedstaden
Regionsgården, Kongens Vænge 2
3400 Hillerød, Danmark

  +45 70 20 95 88
  +45 70 20 95 88

http://www.regionh.dk

Modtag nyheder fra Region Hovedstaden på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater