Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/08-11   -   Pressemeddelelse

DR indrømmer fejl i indslag om Herlev Hospital

En klage fra Region Hovedstaden til DR resulterede i en beklagelse over fejl i TV AVISEN.

DR indrømmer nu, at det var en klar fejl, at der i forbindelse med et indslag, som blev bragt klokken 21.00 den 12. juli 2011, ikke blev taget kontakt til Herlev Hospital.
Se skrivelsen, hvor DR indrømmer fejlen (http://bit.ly/pB5Hgu) (PDF)

Indrømmelse efter klage til DR
Indrømmelsen kommer, efter at koncerndirektør Svend Hartling klagede over indslaget til Lytternes og Seernes redaktør i DR, Jacob Mollerup.

Påstand om manglende operation
I indslaget fortæller en kvinde, at hun ikke kunne få en operation for kræft i æggestokkene på Herlev Hospital. I stedet havde hun opsøgt Odense Universitetshospital, som gerne ville operere hende

Fejlagtig besked om manglende hjælp
Præmisen for historien er dermed, at kvinder med kræft i æggestokkene får fejlagtigt besked på, at de ikke kan hjælpes.

Oplysninger var ikke korrekte
DR valgte IKKE at kontakte Herlev Hospital for tjekke, om kvindens oplysninger var korrekte, hvilket de ikke var. Region Hovedstaden kunne i klagen dokumentere, at hospitalet lå inde med oplysninger i sagen, der modsagde kvindens oplysninger.

Ens behandling af kræft i æggestokkene
Behandlingen af kræft i æggestokkene er centraliseret på de 5 gynækologiske onkologiske centre i Danmark. Behandlingen foregår efter ensartede retningslinjer, og er fuldstændigt ligeværdige og med samme overlevelse.

Souschef i DR: Det var en fejl
Den manglende kontakt til den anden part i historien indrømmer souschefen på TV AVISEN nu, i et svar på klagen, var en klar fejl.

Skal dobbelttjekke i fremtiden
"Det er blevet indskærpet, at vi altid skal dobbelttjekke den slags informationer. I sådanne tilfælde bør vi være ekstra omhyggelige med at høre begge parter", skriver souschef Jacob Kwon i svaret.

Tilfreds koncerndirektør
Koncerndirektør Svend Hartling er tilfreds med indrømmelsen.

- Den slags udokumenterede historier giver altid anledning til unødig ængstelse hos patienterne. Derudover sætter historier, der udelukkende er drevet af en case, altid spørgsmålstegn ved om behandlingerne i sundhedssystemet er ordentligt fagligt begrundede. Det er de, og det kunne TV AVISEN have fået oplyst, hvis de havde levet op til de almindelige journalistiske kriterier om at høre alle parter, siger Svend Hartling.

Vil redegøre for forløbet på hjemmeside
DR vil nu skrive en artikel om sagen på dr.dk/fejlogfakta, hvor de vil redegøre for forløbet (http://bit.ly/nsfFeK)

Relevant information

http://www.dr.dk/fejlogfakta


Pressekontakt


Firma

Region Hovedstaden
Regionsgården, Kongens Vænge 2
3400 Hillerød, Danmark

  +45 70 20 95 88
  +45 70 20 95 88

http://www.regionh.dk

Modtag nyheder fra Region Hovedstaden på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire