Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/11-12   -   Pressemeddelelse

Alt sundhedspersonale har single sign-on ved årsskiftet

Region Hovedstaden barberer sundhedspersonalets passwords ned til blot ét, og sundhedspersonalet får ét samlet login til alle it-systemer. Det giver massive tidsbesparelser og mere tid til patienterne.

Tidligere skulle sundhedspersonalet på Region Hovedstadens hospitaler huske helt op til 10 forskellige passwords, når de skulle logge på et af de mange it-systemer, de bruger dagligt. Den tid er snart slut. Region Hovedstaden er nemlig tæt på at være i mål med implementeringen af Effektiv System Adgang, som samler alle de større sundhedssystemer i en virtuel løsning og gør det meget hurtigere at logge på.

"Det er en stor lettelse nu at kunne åbne systemet og have adgang til det hele med det samme. Jeg har fået et nyt og vægtløst skrivebord og kan gå fra pc til pc og logge mig ind med kun ét password og se de informationer, jeg forlod på en anden pc. Arbejdsgangen som læge er blevet enklere og mindre stresset, fordi vi skal bruge mindre energi på at betjene systemerne," siger Allan Kofoed-Enevoldsen, ledende overlæge for Medicinsk Afdeling, Frederiksberg Hospital.

Løsningen er implementeret på alle regionens hospitaler på nær Hillerød og psykiatrien, som vil være i mål inden årsskiftet. Til den tid vil alle Region Hovedstadens cirka 25.500 læger, sygeplejerske og øvrigt sundhedspersonale have nem og hurtig adgang til de kliniske systemer. I Region Hovedstaden er det lykkedes at skabe en løsning, hvor sundhedspersonalets første login kan reduceres til 70 sekunder. Derefter tager det kun 5-6 sekunder at logge sig på Effektiv System Adgang, som giver adgang til de større sundhedssystemer.

"Succeskriteriet for Effektiv System Adgang er at halvere den tid sundhedspersonalet bruger på at logge på systemerne. Den konkrete tidsbesparelse er ved at blive undersøgt, og vi forventer, at den reelle tidsbesparelse på login er mindst 50 procent," siger Pia Kopke, konstitueret vicedirektør Udvikling, Region Hovedstadens IT, Medico og Telefoni (IMT).

Læs mere i vedhæftede pressemeddelelse.

Yderligere oplysninger, kontakt
Pia Kopke, konstitueret vicedirektør Udvikling, Region Hovedstadens IT, Medico og Telefoni (IMT)
Telefon: 26 73 89 83
E-mail: pia.kopke@regionh.dk

Allan Kofoed-Enevoldsen, ledende overlæge for Medicinsk afdeling, Frederiksberg Hospital
Telefon: 26 24 94 85
E-mail: allan.kofoed-enevoldsen@regionh.dk

Relevant information

http://www.regionh.dk


Pressekontakt


Firma

Region Hovedstaden
Regionsgården, Kongens Vænge 2
3400 Hillerød, Danmark

  +45 70 20 95 88
  +45 70 20 95 88

http://www.regionh.dk

Modtag nyheder fra Region Hovedstaden på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire