Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/12-12   -   Pressemeddelelse

Ny app guider patienter rundt på hospitalet

Flere apps er ude - eller på vej - fra Region Hovedstaden, som støtter patienterne og hjælper personalet
Svært at finde rundt på hospitalerne
Et stort hospital med mange bygninger kan være svært at finde rundt på, hvis man f.eks. skal til en undersøgelse. Det gør Region Hovedstaden nu noget ved.

18. december lanceres finde-vej app
Den 18. december lanceres en app, der skal hjælpe patienter og pårørende med at finde vej til regionens hospitaler - og rundt på dem - i første omgang med Bispebjerg Hospital som pilotprojekt.

Kan finde afdelingers indgangsdør
Via app'en, der er en såkaldt web-app, kan brugeren på sin smartphone søge på en afdeling og få denne vist i forhold til egen placering, så det er nemt at finde hen til den rette indgangsdør, finde parkering eller offentlig transport.

Inspiration fra patienterne
- Inspirationen har vi fået fra patienterne og de ansatte, som på en workshop tidligere på året prioriterede deres behov. Det er den helt rigtige måde at gribe de mobile løsninger an på, nemlig at udvikle dem sammen med de mennesker, som skal bruge dem, siger projektleder Thilde Vesterby.

Skal senere kunne bruges indendørs
Web-app´en skal på sigt også indeholde information om afdelingens indendørs placering, og i 2013 bliver den udvidet til at omfatte alle Region Hovedstadens hospitaler.

Web-app´en kan findes på findvej.regionh.dk

En række apps på vej eller allerede lanceret
Den nye find-vej-app er kun det seneste skud på stammen i en lang række af mobile løsninger, som enten ER lanceret eller på vej fra regionens side.

Helt nødvendig kommunikation
- Det er helt nødvendigt, at vi kommunikerer på alle de platforme, hvor vores patienter eller personale befinder sig. Nye apps understøtter vores ønske om, at intern kommunikation og patientkommunikation skal være så direkte og brugbart som muligt, siger kommunikationsdirektør Margrethe Lyngs Mortensen

Udpluk af apps
Et udpluk af Region Hovedstadens nuværende - eller kommende - apps er:

Daybuilder
Region Hovedstadens Psykiatri, Center for Sundhedsinnovation og Healthcare Innovation Lab har en app på vej, der giver psykiatriske patienter bedre indsigt i deres sygdom og effektiv hjælp til den bedst mulige behandling. Se mere på Daybuilders hjemmeside.

Akut Barn
Udviklet af to afdelingslæger på Rigshospitalet til sundhedspersonale med information om akut behandling af syge og tilskadekomne børn op til 10 år. Læs mere om app'en på iTunes.

Viden om Demens
Region Hovedstaden og Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet har sammen udviklet app'en "Viden om demens", som hjælper medarbejderne i hjemmeplejen, i plejeboliger og plejepersonalet på hospitalerne, med at handle på mulige sygdomstegn hos ældre, især demente personer. Læs mere om app´en i iTunes.

Fertilitetsklinikken på Herlev
På fertilitetsklinikken på Herlev Hospital har man samlet de vigtigste informationer om behandlingen i en web-app, som patienterne kan gemme på deres smartphone. Læs mere om web-app´en på Herlev Hospitals hjemmeside.

Yderligere information hos:
Kommunikationsdirektør Margrethe Lyngs Mortensen, mobil 24 64 74 08
Community Manager Thilde Vesterby, mobil 21 34 32 42
Pressevagten i Region Hovedstaden, 70 20 95 88

Relevant information

http://www.regionh.dk


Pressekontakt


Firma

Region Hovedstaden
Regionsgården, Kongens Vænge 2
3400 Hillerød, Danmark

  +45 70 20 95 88
  +45 70 20 95 88

http://www.regionh.dk

Modtag nyheder fra Region Hovedstaden på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire