Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/05-13   -   Pressemeddelelse

Regionen mødes med kommuner om sundhed

Politikere og embedsmænd fra kommuner i hele Region Hovedstaden er inviteret til møder med regionens ledelse.
På fire møder fordelt på fire hospitaler i Region Hovedstaden mødes regionens ledelse med repræsentanter fra kommunerne i løbet af foråret. Møderne er placeret på hospitaler i henholdsvis nord, syd, midt og Byen (København og Frederiksberg kommuner) i regionen.

Her får politikere og embedsmænd fra kommunerne mulighed for at stille spørgsmål til regionsledelsen og høre nærmere om hospitalsplanen og udviklingen på sundhedsområdet.

Byggerier og sundhed
På dagsordenen er både de nye hospitalsbyggerier, parkeringsforhold på hospitalerne, enestuer og sengepladser til patienter, akutmodtagelser, 1813-akuttelefonen og meget mere.

Oplæggene er tilpasset, så de er relevante for de enkelte planlægningsområder.

Åbenhed, tryghed og overblik
Allerede nu er to af møderne afholdt på Nordsjællands Hospital - Hillerød samt Hvidovre Hospital, mens de to sidste vil foregå på Bispebjerg og Herlev hospitaler i løbet af maj og juni.

- Kommuner er naturligvis optaget af, hvordan udviklingen påvirker borgernes adgang til sundhedsydelserne, og hvordan udviklingen påvirker kommunerne. Jeg håber, at vi med disse møder skaber mere åbenhed, tryghed og overblik, siger regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Vibeke Storm Rasmussen (S).

Yderligere oplysninger:

Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88

Relevant information

http://www.regionh.dk


Pressekontakt


Firma

Region Hovedstaden
Regionsgården, Kongens Vænge 2
3400 Hillerød, Danmark

  +45 70 20 95 88
  +45 70 20 95 88

http://www.regionh.dk

Modtag nyheder fra Region Hovedstaden på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire