Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/06-13   -   Pressemeddelelse

Akutpatienter venter stadigt kortere i Hovedstaden

Patienterne venter gennemsnitligt 38 minutter på at blive behandlet på regionens akutmodtagelser og akutklinikker.
18 minutter kortere ventetid end i 2011
Tilskadekomne eller akut syge patienter kommer nu gennemsnitligt 18 minutter hurtigere i behandling på regionens akutmodtagelser og akutklinikker i forhold til i 2011. Det viser en ny rapport, som Kvalitetsudvalget i Region Hovedstaden netop har fået præsenteret.

Halvdelen af de mindst syge behandles inden for en time
Rapporten viser samtidig, at regionens hospitaler lever op til servicemålet om, at 50 % af alle de mindst syge og lettest tilskadekomne patienter kommer til inden for en time.

Udvalgsformand glæder sig over udviklingen
95 % af samme type patienter skal tilses inden for 4 timer. Det servicemål er alle hospitaler også i mål eller tæt på at være i mål med. Det glæder Kirsten Lee (R), formand for Kvalitetsudvalget:

Ambitioner om endnu kortere ventetider
- Historier om lange ventetider i sommeren 2011 fik os til at indføre en række nye tiltag og overføre flere ressourcer til akutmodtagelserne og akutklinikkerne, og det kan borgerne nu mærke resultatet af. Men vi er ikke færdige endnu. Vi har fået redegørelser for de tilfælde, hvor mere akut behandlingskrævende patienter ikke er blevet tilset hurtigt nok. Redegørelserne viser, patienterne er blevet behandlet fagligt forsvarligt, men at hospitalerne kan blive endnu bedre til at vurdere patienterne rigtigt og på den måde få sat behandlingen i gang rettidigt, siger Kirsten Lee.

Kortere ventetid via øget bemanding og nye arbejdsgange
Siden 2011 har Region Hovedstaden øget bemandingen på akutmodtagelserne og akutklinikkerne samt etableret såkaldte fast tracks til behandling af småskader. Desuden registreres og triageres alle patienter nu ens over hele regionen.

Flere ressourcer kan være på vej
Regionsrådet skal den 18. juni tage stilling til en yderligere udvidelse af bemandingen i akutmodtagelserne i nattetimerne og i weekenden.

I 2012 var der 330.598 besøg i Region Hovedstadens akutmodtagelser og akutklinikker.

Yderligere oplysninger hos medlemmerne af kvalitetsudvalget:

Kirsten Lee (R), formand, tlf. 20 20 11 56
Thor Grønlykke (S), tlf. 27 60 14 30
Karin Dubin (S), tlf. 51 51 49 98
Maja Holt Højgaard (S), tlf. 27 24 38 04
Karsten Skawbo-Jensen (C), tlf. 51 31 69 36
Jannie Hjerpe (SF), tlf. 40 13 17 46
Kenneth Kristensen Berth (DF), tlf. 33 37 51 74
Michael Lange (V), tlf. 21 20 90 91
Bent Larsen (V), tlf. 25 35 24 24
Pressevagten, Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88

Relevant information

http://www.regionh.dk


Pressekontakt


Firma

Region Hovedstaden
Regionsgården, Kongens Vænge 2
3400 Hillerød, Danmark

  +45 70 20 95 88
  +45 70 20 95 88

http://www.regionh.dk

Modtag nyheder fra Region Hovedstaden på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire