Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/07-13   -   Pressemeddelelse

Freja køber Helsingør Hospital

I første omgang betaler Freja 24 millioner kroner, men regionen får halvdelen af en eventuel merpris, når Freja sælger videre.

Freja ejendomme betaler over to omgange
Region Hovedstaden har indgået aftale med det statslige ejendomsselskab Freja ejendomme A/S om salg af Helsingør Hospital. Prisen for hospitalet betales over to omgange. I første omgang betaler Freja 24 millioner kroner for ejendommen. Når Freja sælger videre, vil regionen få halvdelen af en eventuel merpris.

Freja lever af at sælge offentlige ejendomme
Freja ejendomme er et selskab, som staten har oprettet til at stå for salg af bygninger og grunde, som ikke længere anvendes til det tidligere formål. Der kan være tale om nedlagte kaserner, politistationer mv. Som led i økonomiaftalen for 2013 mellem staten og regionerne blev det aftalt, at regionerne også kunne sælge nedlagte hospitalsejendomme til selskabet.

Regionen får halvdelen af gevinsten ved et videresalg
Freja vil så i samarbejde med beliggenhedskommunen som planmyndighed overveje, hvad ejendommen fremadrettet kan anvendes til. Når Freja sælger videre, får regionen halvdelen af gevinsten, hvis ejendommen som forventet sælges videre til en højere pris, for eksempel til boligformål.

Prisen er baseret på mæglervurdering
De 24 millioner kroner er baseret på en mæglers vurdering af ejendommen og hvad den er værd på markedet, som den står lige nu.

'Jeg er ikke ejendomsmægler'
Vibeke Storm Rasmussen (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden, er tilfreds med salget:

- Jeg er politiker, ikke ejendomsmægler. Derfor er jeg glad for, at vi nu får Freja, som har erfaring med at overtage tomme bygninger og sælge dem videre, til at se på, hvordan ejendommen kan udvikles, siger Vibeke Storm Rasmussen.

Freja indleder nu dialog med Helsingør Kommune om udviklingsmulighederne
Karen Mosbech, direktør for Freja ejendomme A/S, er glad for aftalen:

- Vi ser mange muligheder i området og har indledt en konstruktiv dialog med Helsingør Kommune, som vi ser frem til at fortsætte, siger Karen Mosbech.

Yderligere oplysninger hos:

Vibeke Storm Rasmussen (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden, tlf. 43 64 25 21 (hjemmenummer)
Morten Rand Jensen, koncerndirektør i Region Hovedstaden, mobil 26 73 38 20
Karen Mosbech, direktør for Freja ejendomme A/S, tlf. 33 73 08 40
Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88

Relevant information

http://www.regionh.dk


Pressekontakt


Firma

Region Hovedstaden
Regionsgården, Kongens Vænge 2
3400 Hillerød, Danmark

  +45 70 20 95 88
  +45 70 20 95 88

http://www.regionh.dk

Modtag nyheder fra Region Hovedstaden på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire