Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/08-13   -   Pressemeddelelse

Jobrotation skal skabe mere vækst

Jobrotation og uddannelse er nøgleordene i et nyt projekt, der skal hjælpe regionens virksomheder med at udvikle medarbejdernes kompetencer.
Veluddannede medarbejdere skaber mere vækst
Et bedre uddannelsesniveau af medarbejdere i danske virksomheder kan skabe mere vækst og produktivitet herhjemme. Alligevel er der tegn på, at især de små og mellemstore virksomheder ikke er gode nok til at opkvalificere arbejdskraften.

Nye konklusioner om produktivitet fra kommission
Sådan kan man opsummere en af konklusionerne i en rapport fra regeringens produktivitetskommission, der har undersøgt produktiviteten i Danmark.

Konsulentfirma skal øge kompetencer i hovedstadsregionens firmaer
Derfor har Region Hovedstaden nu bedt konsulentfirmaet Rovsing Management A/S om at igangsætte konkrete initiativer, der skal øge kompetencerne i regionens virksomheder.
Dette sker via et stort regionalt projekt "Kompetenceløft til alle".

Ny regional enhed for jobrotation ser dagens lys
Rovsing Management A/S skal drive en ny enhed for jobration, som skal hjælpe regionens virksomheder til at anvende en jobrotationsordning, når medarbejdere skal kompetenceudvikles.

Også små virksomheder kan vinde ved kompetenceudvikling
Især små og mellemstore virksomheder kan nemlig blive bedre til at kompetenceudvikle deres medarbejdere, hvis de vil skabe mere vækst. Men for disse virksomheder er kompetenceudvikling - f.eks. videreuddannelse af en medarbejder - en langsigtet investering, der ofte bliver nedprioriteret til fordel for den daglige drift.
Netop jobrotationsordningen kan imidlertid hjælpe de små og mellemstore virksomheder på vej, vurderer Region Hovedstaden.

Få erstattet en medarbejder
Ordningen indebærer, at en virksomhed f.eks. kan få betalt en vikar som erstatning for en medarbejder i et uddannelsesforløb. Vikaren skal vel at mærke kunne findes i ledighedskøen.

Virksomhederne kender ikke jobrotationsordningen
Når virksomhederne ikke i højere grad anvender jobrotationsordningen i dag, skyldes det formentlig manglende kendskab til ordningen og fordomme omkring mængden af papirarbejde. Vi skal sikre, at virksomhederne får mere indblik i denne ordning og ser muligheder i stedet for forhindringer. Det er en opgave, som bare venter på at blive løftet, siger formanden i Region Hovedstadens Udvalg for fremtidens uddannelse og forskning, Marianne Stendell (S).

Ny enhed skal hjælpe virksomheder
Adm. direktør i Rovsing Management A/S, Anders Riis, vurderer, at projektet har store perspektiver for både de enkelte virksomheder og regionen som helhed.

- Mange virksomheder kan få stor effekt af at kompetenceudvikle deres medarbejdere. De bedste resultater opnås, når de nye kompetencer implementeres i virksomheden, og derfor er det også vigtigt, at de rette uddannelsesforløb bliver tænkt ind i virksomhedsstrategierne. Men det kan være svært at overskue i den daglige drift, siger han.

Målet er et kompetenceløft på tværs af hele regionen
- Vi håber, at virksomhederne vil tage imod muligheden for - sammen med os - at lægge udviklingsplaner, der kan være med til at skabe vækst. Det kommer alle til gavn i det lange løb, siger Anders Riis og henviser til, at projektet i sidste ende kan betyde et effektfuldt kompetenceløft på tværs af hele regionen.

Kursus til 2.000 medarbejdere
Den nye Enhed for jobrotation skal arbejde i tre år med en målsætning om at opnå 40.000 kompetenceudviklingsdage. Det svarer til en måneds kursusforløb for 2.000 virksomhedsmedarbejdere. Desuden skal enheden sikre et stærkt regionalt samarbejde mellem jobcentre, uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

Yderligere information:
Marianne Stendell (S), formand for Region Hovedstadens Udvalg for fremtidens uddannelse og forskning, mobil 23 41 01 57
Udviklingschef i Koncern Region Udvikling, Region Hovedstaden, Anne Holm Sjøberg, mobil 23 23 89 89
Adm. direktør i Rovsing Management A/S Anders Riis, tlf. 36 30 44 54
Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88

Relevant information

http://www.regionh.dk


Pressekontakt


Firma

Region Hovedstaden
Regionsgården, Kongens Vænge 2
3400 Hillerød, Danmark

  +45 70 20 95 88
  +45 70 20 95 88

http://www.regionh.dk

Modtag nyheder fra Region Hovedstaden på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire