Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/11-13   -   Pressemeddelelse

Region Hovedstaden fryser jorden for at rense den

Med inspiration fra istiden er en lille gruppe geologer godt i gang med at revolutionere den måde, vi renser jord for gammel forurening.

God ide kan ændre rensningsmetoder
Jord fra istiden, køleteknik fra tunnelbyggeri og nogle nysgerrige geologer. Det er ingredienserne i den gode idé, som ser ud til markant at ændre den metode, vi bruger til at rense forurenet jord.

Gammel forurening stor trussel
Gammel forurening i Region Hovedstaden udgør lige nu den største trussel mod det grundvand, vi alle sammen drikker.

Frysefakturering har potentiale
Arbejdet med at rense jorden er både langsommeligt, besværligt og ikke mindst dyrt i energi. Men den nye metode, kaldet fryse-frakturering, har potentialet til at gøre oprensningen både hurtigere, billigere og mere nænsom for miljøet.

Bruger køleteknikker
Ved hjælp af køleteknikker brugt i bl.a. tunnelbyggeri, kan man meget nemmere få adgang til at sende rengøringsmidler rundt i den forurenede jord. Indtil videre er forsøgene overvældende positive, og det reelle gennembrud er lige rundt om hjørnet.

Formand: Vi skal finde billigere metoder
- Det er rigtigt gode nyheder, at forsøgene er succesfulde. Processen med at rense forurenede grunde er desværre både dyr og langsom, så det er nødvendigt, at vi konstant leder efter nye, bedre og billigere metoder for at løse problemet, siger Lars Gaardhøj (A), formand for Miljø- og grøn vækstudvalget i Region Hovedstaden.

En naturlig løsning
Den nye metode henter inspiration fra istiden, hvor temperaturforholdene lavede sprækker i det tætte moræne-ler, som nu findes overalt i Region Hovedstaden. Sprækkerne er essentielle for at rense jorden, da de fungerer som færdselsårer for de midler, der renser jorden. Den nye metode skaber hurtigt og billigt sprækkerne, og bagefter er det nemt at rense jorden.

Kan mindske tidsforbrug og omkostninger
Potentielt kan den nye metode markant formindske tidsforbrug, omkostninger og miljøbelastning forbundet med at rense forurenet jord. Idéen er ny, og kan udbredes overalt i verden, hvor man har samme jordtype, f.eks. resten af Nordeuropa og USA.

Udviklet sammen med GEUS
- Det her er et godt eksempel på, hvad vi kan i Region Hovedstaden. I samarbejde med GEUS har vi udviklet en ide, som på sigt både kan bruges til at rense regionale grunde, men også sælges til udlandet. Det er vigtigt, at Region Hovedstaden fortsat er med i forreste linje, når det kommer til innovation og forskning. Både herhjemme, men også internationalt, siger Lars Gaardhøj (A).

FAKTA
Den nye metode kaldes fryse-frakturering.
Moræneler er en bestemt type jordtype som er meget almindelig i Region Hovedstaden.
GEUS er en forkortelse for De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.
Fryse-fraktureringsprojektet startede i 2011 og forventes færdigt med udførelsen af pilottest i felten i 2014/2015.

Projektet er finansieret af både Region Hovedstaden og Miljøstyrelsens Teknologiudviklingspulje.
Region Hovedstaden bruger cirka 140 millioner kroner om året på at opspore, undersøge og rense forurenede grunde. Heraf går to tredjedele alene til oprensningen og tilhørende aktiviteter
Yderligere oplysninger:

Lars Gaardhøj (A), formand for Miljø- og grøn vækstudvalget, mobil: 28 92 25 98.
Andre medlemmer af Miljø- og grøn vækstudvalget:
Lise Rask (A) - mobil: 2674 7307
Abbas Razvi (B) - mobil: 2689 9482
Ole Søbæk (C) - mobil: 5115 5001
Ellen Thrane (F) - mobil: 2627 8329
Henrik Thorup (O) - tlf: 3976 0489
Bent Larsen (V) - mobil: 2535 2424
Per Roswall (V) - tlf: 4831 8987
Susanne Langer (Ø) - mobil: 2464 7311

Pressekontakt

Pressevagten
  +45 70 20 95 88
Mads Terkelsen
Geolog, Koncern Miljø, Region Hovedstaden
  38 66 56 15

Firma

Region Hovedstaden
Regionsgården, Kongens Vænge 2
3400 Hillerød, Danmark

  +45 70 20 95 88
  +45 70 20 95 88

http://www.regionh.dk

Modtag nyheder fra Region Hovedstaden på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire