Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/03-14   -   Pressemeddelelse

Sundhedsstyrelsen på besøg i Akutberedskabet

Sundhedsstyrelsen var i går onsdag på uanmeldt besøg i Region Hovedstadens Akutberedskab. Det skete for at få mere indblik i arbejdsgange og IT-systemer.

Akutberedskabets personale fik i går uventet besøg af Sundhedsstyrelsen. Styrelsen talte med både medarbejdere og ledere og kom også med på en lytter under flere telefonsamtaler med borgere.

Styrelsen vil på den baggrund fremlægge en rapport om to uger. Ifølge Region Hovedstadens Akutberedskab er der ikke fundet forhold, som kræver akut tilretning.

I sin foreløbige, mundtlige afrapportering efter det uanmeldte besøg, peger Sundhedsstyrelsen dog på en række forhold, som umiddelbart er kritiske:

Styrelsen kritiserer, at enkelte medarbejdere var usikre på om det beslutningsstøtteværktøj, de anvender under samtaler med borgerne, var at betragte som en systematisk og tvungen instruks, eller som et opslagsværk. Ifølge Sundhedsstyrelsen kan dette indebære et patientsikkerhedsproblem.
Styrelsen kritiserer også, at når en borger ringer flere gange til 1813, skal hvert opkald fremsøges - i stedet for at det fx automatisk kommer frem på skærmen, at samme borger har ringet ind flere gange. Det fremgår ligeledes ikke hvilke konkrete råd, sygeplejersken har givet borgeren.

Derudover oplyser Sundhedsstyrelsen til Region Hovedstaden, at den vil vende tilbage med en mere præcis tilbagemelding på, hvordan de mener strukturen skal være på de såkaldte epikriser.

Allerede tiltag i gang
Koncerndirektør Svend Hartling understreger, at flere tiltag allerede er sat i gang, som skal adressere styrelsens umiddelbare kritikpunkter.

- Vi er glade for besøget og for at Sundhedsstyrelsen har haft lejlighed til at se vores procedurer igennem og tale med medarbejderne. Selvom deres kritik kun er foreløbig er det naturligvis noget vi kigger på allerede nu. Derudover ser vi frem til at læse og kommentere deres rapport, der kommer om to uger, siger Svend Hartling og henviser til, at Region Hovedstaden blandt andet allerede er i færd med justere it-systemerne så personalet på 1813 får flere informationer om de borgere, der ringer ind.

Pressekontakt

Pressevagten
  +45 70 20 95 88

Firma

Region Hovedstaden
Regionsgården, Kongens Vænge 2
3400 Hillerød, Danmark

  +45 70 20 95 88
  +45 70 20 95 88

http://www.regionh.dk

Modtag nyheder fra Region Hovedstaden på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater