Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/05-14   -   Pressemeddelelse

15 mio. til hovedstadsregionens cyklister

Region Hovedstaden støtter projekter, der skal få flere borgere til at træde i pedalerne

Når man ikke kan garantere medvind på cykelstierne, kan man forsøge at gøre det nemmere for borgerne i hovedstadsregionen at vælge cyklen frem for bilen på andre måder.

Har uddelt 15 millioner kroner
Region Hovedstaden støtter projekter, der skal gøre forholdene bedre for cyklisterne, og derfor har Regionsrådet netop uddelt 15 millioner kroner til projekter, der forbedrer cyklisternes vilkår.

Pengene kommer fra den regionale cykelpulje, der støtter fremkommeligheden for cyklisterne i hovedstadsområdet. Målet er, at flere borgere skal tage cyklen, eventuelt i kombination med offentlig transport, i stedet for bilen.

-Vi vil være en grøn hovedstadsregion. Vi vil have flere borgere til at vælge cyklen frem for bilen, både på grund af sundhedsgevinsterne og hensynet til miljøet. Hvis det skal ske, er vi nødt til at gøre det mere attraktivt at være cyklist, siger Jens Mandrup (SF), formand for regionens Miljø- og trafikudvalg.

Lokale projekter i hele regionen
Kommuner og hospitaler i Region Hovedstaden har kunnet søge om støttekroner til projekter, der på den ene eller anden måde er med til at gøre forholdene for cyklister bedre.

Over de næste to år bliver der blandt andet lavet en ny cykelstistrækning til cykelpendlere mellem Hundested og Kikhavn, supercykelparkering med overdækkede cykel-p-pladser, vandpost og cykelpumpe ved Birkerød Station og forbedret sikkerhed i lyskrydset Ballerup Byvej/Lautrupparken, ligesom der flere steder i regionen bliver oprettet cykelbiblioteker, hvor man kan låne fx lad- eller elcykler. I alt uddeler Region Hovedstaden via den regionale cykelpulje 15 millioner kroner til 24 forskellige projekter.

Politisk begejstring
Formanden for Miljø- og trafikudvalget er begejstret for de mange forskellige projekter.

- Region Hovedstaden støtter projekter, der kommer borgerne til gavn helt lokalt. Så nu er der ikke mange undskyldninger for ikke at tage cyklen i stedet for bilen, når det nu både bliver nemmere og mere sikkert at komme fra A til B på cykel, siger Jens Mandrup.

Fakta:
Regionsrådet i Region Hovedstaden har netop bevilget 15 mio. kr. til projekter der har ansøgt om midler fra den regionale cykelpulje. Midlerne fordeles på i alt 24 projekter, 16 kommuner og 3 hospitaler i hovedstadsregionen. Projekterne gennemføres i 2014 og 2015.
Der kom i alt 58 ansøgninger i dette års ansøgningsrunde til den regionale cykelpulje - og de ansøgte tilsammen om tilskud på 52,7 mio. kr.

Projekterne indeholder fx etablering af nye cykelstistrækninger, forbedring af eksisterende cykelstier (ny belægning, belysning, udvidelse af stierne o.l.) cykelparkering ved hospitaler og trafikale knudepunkter samt løsninger, der gør trafikerede lyskryds mere sikre for cyklister. Derudover skal en række projekter fremme udbredelsen af elcykler, fx gennem udlån og bedre mulighed for opladning af elcyklerne ved cykelparkeringsanlæg.
Læs om projekterne på www.regionh.dk/cykelpulje

Pressekontakt

Pressevagten
  +45 70 20 95 88

Firma

Region Hovedstaden
Regionsgården, Kongens Vænge 2
3400 Hillerød, Danmark

  +45 70 20 95 88
  +45 70 20 95 88

http://www.regionh.dk

Modtag nyheder fra Region Hovedstaden på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire