Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/10-14   -   Pressemeddelelse

Ebola-beredskab fungerede efter planen

Alt forløb planmæssigt, da en borger natten til fredag blev indlagt på Hvidovre Hospital under mistanke for at have ebolavirus. Efter en nat i højisolation er borgeren nu undersøgt og alarmen er afblæst.

Hvidovre Hospital modtog natten til fredag en borger med mistanke om ebola-smitte.

"Patienten kom ind med feber og havde rejst i områder af Afrika, hvor der er ebola," fortæller ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling, Bjarne Ørskov Lindhardt.

Da patienten ankom til hospitalet gik højisolationsproceduren i gang, og der blev taget prøver, som blev sendt til Serum Instituttet.

Lidt over fire timer senere kunne personalet på afdelingen afblæse alarmen og konstatere, at prøverne var negative, og at Region Hovedstadens beredskab fungerede.

Ingen grund til bekymring
"Det forløb fuldstændig rutinemæssigt. Det er den første patient, vi har haft indlagt med mistanke om ebola. Vi har fået vist, at systemet fungerer, og vi fik mistanken afkræftet efter 4 ½ timer," siger Bjarne Ørskov Lindhardt og tilføjer at der ikke er grund til bekymring - heller ikke hvis der på et senere tidspunkt skulle komme en patient, som er positiv.

"Vores beredskab er altid på plads, det skal det være. Vores ansatte og patienter behøver ikke bekymre sig om risikoen for ebola. Selvom vi skulle få ebolapatienter, er det ikke farligt for dem at gå på arbejde eller være indlagt", siger Bjarne Ørskov Lindhardt.

Pressekontakt

Pressevagten
  +45 70 20 95 88

Firma

Region Hovedstaden
Regionsgården, Kongens Vænge 2
3400 Hillerød, Danmark

  +45 70 20 95 88
  +45 70 20 95 88

http://www.regionh.dk

Modtag nyheder fra Region Hovedstaden på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire