09/01-15   -   Pressemeddelelse

Rapport: Sådan kan borgerne få et stærkere akutsystem i Region Hovedstaden

Ifølge en ny evaluering har Region Hovedstadens enstrengede akutordning med 1813 i spidsen udviklet sig meget i løbet af 2014.

Større end tidligere lægevagt - men ikke dyrere
Selvom ordningen er større end den tidligere lægevagt, er den ikke blevet dyrere, lyder konklusionen, der også peger på behov for forbedringer.

Ordningen forbedret på mange områder
Siden hovedstadsregionens borgere i sidste nytår fik en ny akutordning, der gik i luften med for lange svartider og tekniske problemer, har Region Hovedstaden på mange områder forbedret ordningen.

Sådan kan man opsummere dele af konklusionen i en ny evaluering fra KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning), der har set på mulighederne for at forbedre akutordningen i Region Hovedstaden.

Bedre oplæring og rettelse af fejl
Evalueringen peger eksempelvis på, at der er indført nye funktioner på Akuttelefonen 1813, som hjælper borgerne med hurtigere at få adgang til at tale med en læge, hvis det er nødvendigt.

Og at personalet er blevet bedre oplært i at lytte til og tale med syge og bekymrede borgere, der ringer til 1813, at tekniske fejl er blevet rettet, flere telefonlinjer er åbnet og at IT-systemet er videreudviklet.

Bekræfter at 1813 var en god ide
Evalueringen fremhæver derudover, at selvom den nye akutordning giver borgerne mulighed for at blive visiteret til et bestemt hospital på et bestemt tidspunkt - hvilket ikke var muligt under den tidligere lægevagt - så har den nye akutordning vist sig ikke at være dyrere.

Formand glad for konklusion
Heller ikke selvom man tæller de udgifter med, som har været afledt af Akuttelefonen 1813.
Overordnet set glæder konklusionen derfor regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).

"Jeg ser denne evaluering som en bekræftelse af, at hele grundideen i den nye akutordning, og den måde det er organiseret på, er en god ide og noget som vores borgere kan være trygge ved."

"Derfor glæder det mig også meget, at KORA nu har anerkendt de mange forandringer og forbedringer, som Akutberedskabet siden januar 2014 har gennemført."

"Helt konkret kan vi nemlig se, at selvom 1813's svartider stadig er for lange, så er de meget bedre gearet til at håndtere travlhed i dag."

"F.eks. var nytårsnat for et år siden ret kaotisk, men i år blev opkald håndteret inden for 3-4 minutter", siger regionsrådsformanden."

Anerkender, at der er udviklingsmuligheder
Hun anerkender dog samtidig, at der er udviklingsmuligheder for akutordningen, som det hedder i evalueringen. F.eks. lyder nogle af forslagene fra KORA:

At Akuttelefonen 1813s it-systemerne skal gøres mere brugervenlige, så personalet hurtigere kan dokumentere og afslutte sager.

At det skal overvejes, hvorvidt sygeplejersker ved Akuttelefonen 1813 skal have mulighed for at "afvise" patienter og i højere grad henvise til egenomsorg eller egen læge.

At genoverveje om Akuttelefonen 1813's politisk fastsatte servicemål, hvor f.eks. 90 procent af alle henvendelser skal klares inden for 3 minutter, er hensigtsmæssige.

De er blevet til ud fra en sammenligning med den tidligere lægevagt, som blev drevet af de privatpraktiserende læger, men den nye akutordning varetager i dag flere opgaver end blot lægevagtsfunktionen, påpeger rapporten.
Servicemål kan ikke sammenlignes
Selvom Sophie Hæstorp Andersen generelt kalder forslagene fra KORA konstruktive, så mener hun ikke, at det er på tide at ændre ved servicemålene for 1813.

"Det er rigtigt set af KORA, at den nye akutordning er en større og mere sammenhængende opgave end den, som den tidligere lægevagt havde. Så 1813's servicemål bør slet ikke sammenlignes med den tidligere lægevagt."

"Derfor vil jeg da heller ikke udelukke, at det på sigt kan komme på tale, at vi kigger på servicemålene igen."

Svartider er vigtige for kvaliteten
"Når jeg også er lidt betænkelig ved det, er det fordi, at korte svartider er en vigtig kvalitet, som vi gerne vil kunne tilbyde borgerne."

"Og jeg tror også vi kan nå målene, især hvis vi får en aftale med De Praktiserende Lægers Organisation (PLO)", siger Sophie Hæstorp Andersen."

Ser frem til dialog
Ifølge regionsrådsformanden er det næste, der skal ske, at rapportens konklusioner nu skal diskuteres politisk i regionsrådet, ligesom Akutberedskabet og hospitalerne nu skal nærstudere anbefalingerne.

Selv ser hun også frem til en dialog med både Dansk Sygeplejeråd og PLO om fremtiden for akutordningen.

"KORAs evalueringen sætter nogle gode rammer. Og det skal vi naturligvis drøfte både politisk i regionen og med organisationerne."

"Og så håber jeg da, at vi især med PLO kan nå frem til en enighed om, hvordan flere praktiserende læger kan komme til at spille en større rolle i det enstrengede akutsystem, så vi sammen kan levere en endnu bedre service til borgerne", siger regionsrådsformanden.

FAKTA: Det påpeger KORA blandt andet:

Det nye akutsystem koster ikke mere for sundhedsvæsnet end den gamle lægevagt - heller ikke i afledte udgifter.

Borgere er generelt tilfredse med den service de møder, både på Akuttelefonen 1813 og på regionens akutmodtagelser og -klinikker. Mange borgere oplever, at kommunikationen med læger og sygeplejersker ved Akuttelefonen 1813 er god.

I en tilfredsundersøgelse fra april-maj gav omtrent en femtedel af adspurgte borgere udtryk for, at svartiderne til 1813 var for lange.

Ideen om at samordne akutfunktioner og etablere visiteret adgang til akutsystemet i Region Hovedstaden har været i overensstemmelse med anbefalingerne fra sundhedsmyndigheder.

Der er behov for at tydeliggøre forventningerne til 1813 sygeplejerskernes mulighed for, hvornår de f.eks. må henvise borgeren til egenomsorg eller henvise borgeren til egen læge i stedet.

Der er dog intet, der tyder på, at sygeplejerskerne undertriagerer borgerne. Det vil sige, at sygeplejerskerne generelt ikke undervurderer, hvor syge folk er.

Her kan man ikke sammenligne med den tidligere lægevagt, fordi der ikke eksisterer samme data fra den tidligere lægevagt.

Der er en udviklingsopgave i at sikre at information i endnu højere anvendes på tværs af akutfunktionerne i Region Hovedstaden.

Dokumentation i IT-systemet er kompliceret og betyder, at sagsbehandlingstiden bliver længere end nødvendig. Det bør forenkles så det ikke tager for meget tid fra samtalerne med borgerne.
FAKTA: Om KORA's evaluering

Evalueringen er bestilt som en uafhængig undersøgelse af regionsrådet og kommer som opfølgning på en tidligere rapport fra konsulentvirksomheden COWI.

Mens COWI rapporten så på selve planlægningen og implementeringen af den nye akutordning, ser den nye evaluering fra KORA på mulige forbedringer af akutordningen.

Evalueringen fra KORA evaluerer organiseringsprincipper, driftsmæssige udfordringer og forbedringspotentialer i organiseringen af regionens akutsystem.

KORAs dataindsamling har fundet sted i foråret 2014. Siden har Akutberedskabet fortsat arbejdet med at forbedre servicen.

KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling samt bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.