Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/02-10   -   Pressemeddelelse

Unge kvinder tænker på sundhed - unge mænd tænker på...

Er du mand, under 40 år og en af de 22.000 borgere i Region Midtjylland, der har udfyldt og returneret spørgeskemaet "Hvordan har du det?" - så tilhører du en sjælden art!

For knap 14 dage siden fik knapt en kvart million mennesker i hele Danmark et spørgeskema ind af brevsprækken, der skal være med til at styrke befolkningens sundhed. Den første måling fra Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, viser dog et tydeligt billede.

Mænd dør tidligere
- Det er især kvinderne, der sætter postbuddet på arbejde. Vi yngre mænd er ikke så flittige til at udfylde spørgeskemaet. Forklaring? Måske er vi ikke så optaget af vores helbred, forklarer sundhedskonsulent Søren Beck, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, og fortsætter:

- Faktisk kan der være en direkte sammenhæng til den overdødelighed, der er blandt mænd i alle aldersgrupper. Middellevetiden for mænd er fire år kortere end for kvinder.

Klynker over helbredet derhjemme
Kvinder har flere ikke-livstruende sygdomme som eksempelvis gigt end mænd, men mænd har flere dødelige sygdomme end kvinder. Bl.a. kredsløbssygdomme og kræft.

- Her spiller vores gennemgående dårligere livsstil en vigtig rolle. Men det spiller sikkert også en rolle at mænd ikke har samme kultur for at fortælle om vores fysiske skavanker til lægen eller andre sundhedsfolk. Vi klynker nok hellere lidt over helbredet til konen eller kæresten derhjemme, siger Søren Beck.

- Men vi kunne nu godt tænke os at få flere mænd til at løfte kuglepinden. Det kunne jo være med til at redde mændene lidt flere leveår.

Kvinder bestemmer også over sundheden
De nyeste tal viser, at kvinder i starten af 20'erne er næsten dobbelt så gode til at få udfyldt skemaerne som mænd.

- Det er ligesom til valg. Hvis du ikke stemmer, så mister du indflydelse, fortæller Søren Beck og afslutter:

- Er det kun kvinder der svarer, så bliver de nye sundhedstiltag lavet på deres præmisser. Med andre ord: svarer vi mænd ikke, mister vi vores fingeraftryk på fremtidens sundhedsvæsen.

Faktaboks
Blandt de indsendte besvarelser trækkes lod om
2 gavekort á 5000 kr. til Trek Bicycle Store i Århus, 3 x IPhone, 3 x Netbook, 5 x iPod Nano og 5 x iPod Shuffle

Relevant information

http://www.regionmidtjylland.dk


Pressekontakt


Firma

Region Midtjylland
Skottenborg 26, Postboks 21
8800 Viborg, Danmark

  87 28 58 10
  22 66 95 00

http://www.regionmidtjylland.dk

Modtag nyheder fra Region Midtjylland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire