Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/02-10   -   Pressemeddelelse

Forslag om nye afdelinger i Risskov

Et forslag til en ny masterplan i Risskov lægger op til en række nye afdelinger, der er delt op efter diagnoser.

Et forslag til en ny masterplan for Århus Universitetshospital, Risskov lægger op til, at en del af de nuværende afdelinger skal afløses af nye. En del af de nuværende afdelinger var oprindeligt delt op efter, hvor patienterne rent geografisk kom fra. Med de nye afdelinger bliver der sat mere fokus på specialiseret behandling, så patienter med samme sygdom behandles af personale med stor viden og erfaring om netop deres sygdom.

Masterplanen foreslår, at der i fremtiden skal være følgende afdelinger i Risskov:

- Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
- Afdeling for organiske psykiske lidelser og akut modtagelse
- Afdeling for psykoser
- Afdeling for depression og angst
- Afdeling for retspsykiatri
- Center for psykiatrisk forskning
- Serviceafdeling
- Centralkøkken

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Afdeling for Retspsykiatri, Center for psykiatrisk forskning, Serviceafdelingen og Centralkøkkenet vil med få ændringer fortsætte som hidtil, mens de nye afdelinger vil blive dannet i løbet af de kommende år.

Planen foreslår også, at forskning og efteruddannelse af medarbejdere bliver styrket.

Forslaget til masterplanen er et led i regionens psykiatriplan. De nye afdelinger betyder også, at Risskov bedre kan leve op til Sundhedsstyrelsens krav om specialer inden for psykiatrien. Det betyder, at Århus Universitetshospital, Risskov i fremtiden skal undersøge, stille diagnose og behandle de mest komplicerede sygdomme og understøtte de øvrige psykiatriske afdelinger i Region Midtjylland. På den måde skal Århus Universitetshospital, Risskov være hele regionens universitetshospital.

Masterplanen bliver præsenteret for regionsrådet d. 17. marts og skal derefter sendes i høring hos blandt psykiatriens medarbejdere i hele regionen og blandt eksterne samarbejdsparter. Efter høringsfasen bliver masterplanen rettet til og skal så behandles i regionsrådet den 29. september.

Flere oplysninger
Direktør Gert Pilgaard Christensen, tlf. 4036 0141
Cheflæge Per Jørgensen, tlf. 2066 3384

Relevant information

http://www.regionmidtjylland.dk


Pressekontakt


Firma

Region Midtjylland
Skottenborg 26, Postboks 21
8800 Viborg, Danmark

  87 28 58 10
  22 66 95 00

http://www.regionmidtjylland.dk

Modtag nyheder fra Region Midtjylland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire