Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/03-10   -   Pressemeddelelse

Specialeplan afventer ortopædkirurgi

I sin netop offentliggjorte specialeplan har Sundhedsstyrelsen valgt at vente med en udmelding om ortopædkirurgien. Det tyder på, at styrelsen lytter til blandt andet vores bekymringer, vurderer direktør i Region Midtjylland.

Med specialeplanen giver Sundhedsstyrelsen sit svar på de ansøgninger regionerne har haft til, hvilke specialer de ønsker på hvilke hospitaler.

Lige nu har hospitalerne og de ansatte i Region Midtjyllands administration travlt med at læse på Sundhedsstyrelsens plan, så de kan få det fulde overblik over, hvad planen betyder for regionens hospitaler.

- Men allerede nu kan vi se, at ortopædkirurgien er taget ud. Det er overraskende. Samtidig virker det fornuftigt, hvis det betyder, at Sundhedsstyrelsen vil bruge tid på at overveje argumenter fra blandt andet Region Midtjylland en ekstra gang, siger direktør i Region Midtjylland Leif Vestergaard Pedersen.

I den løbende dialog med Sundhedsstyrelsen, har Region Midtjylland blandt andet udtrykt bekymring for, om der var fuld konsistens i kvalitetskravene til ikke mindst de ortopædkirurgiske specialer.

Kvalitet i centrum
Sundhedsstyrelsens overordnede princip har været, at planen skal højne kvaliteten. For de højt specialiserede områder betyder det blandt andet, at der er skrappe krav til hospitalerne om at have mange patienter og støttefunktioner som intensive senge og andre specialafdelinger.

- Det er fornuftigt at sætte kvaliteten i centrum. Derfor håber vi også, at det vil afspejle sig i Sundhedsstyrelsens udmelding. Og at det også vil være det bærende princip, når de bliver færdige med at kigge en ekstra gang på ortopædkirurgien, siger Leif Vestergaard-Pedersen.


Fakta
Den videre proces:

· Administrationen er nu i gang med at nærlæse specialeplanen og sammenholde den med regionens ønsker. Senest torsdag forventer administrationen at kunne orientere politikerne om planens betydning for regionen. I den sammenhæng vil administrationens vurdering blive lagt på regionens hjemmeside.

· 8. marts, 9. marts og 17. marts: Hospitalsudvalget, Forretningsudvalget og Regionsrådet for Region Midtjylland bliver orienteret om specialeplanen.

· Marts: Administrationen i Region Midtjylland indhenter bemærkninger fra hospitaler og specialeråd.

· 15. april: Høringsfristen udløber: Region Midtjylland sender bemærkninger til specialeplanen til Sundhedsstyrelsen

· Formentlig maj / juni: Sundhedsstyrelsen offentliggør den endelige specialeplan

· Efter Sundhedsstyrelsens udmelding af den endelige specialeplan går administrationen i Region Midtjylland i gang med at lave et forslag til de eventuelle justeringer, specialeplanen giver anledning til at foretage i regionens hospitalsplan. Dette sker i samarbejde med hospitalerne og specialerådene. Ændringer i hospitalsplanen skal vedtages af regionsrådet.

· Sundhedsstyrelsen forventer, at specialeplanen bliver gennemført snarest muligt og senest pr. 1. januar 2011. Der er dog mulighed for dispensation i særlige situationer.

Læs også nyheden: På sporet af specialeplanen
http://www.rm.dk/om+regionen/aktuelt/nyheder?docid=78597

Se Sundhedsstyrelsens udmelding :
http://www.regionmidtjylland.dk/sundhed/fremtidens+sundhedsv%c3%a6sen/specialeplanl%c3%a6gning+2009?

Flere oplysninger
Direktør i Region Midtjylland, Leif Vestergaard-Pedersen 8728 5040 / 2124 2316

Afdelingschef i sundhedsplanlægning, Christian Boel, 8728 4430 / 2374 9162

Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer :
http://www.regionmidtjylland.dk/politik/politikerne?

Relevant information

http://www.regionmidtjylland.dk


Pressekontakt


Firma

Region Midtjylland
Skottenborg 26, Postboks 21
8800 Viborg, Danmark

  87 28 58 10
  22 66 95 00

http://www.regionmidtjylland.dk

Modtag nyheder fra Region Midtjylland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire