Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/05-10   -   Pressemeddelelse

Århus Sygehus åbner til hjernen

En blodprop i hjernen kan medføre alvorligt handicap og skal behandles omgående. Hvis man kommer i tide, har lægerne på neurologisk afdeling på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, dog gode muligheder for at redde både liv og førlighed.

Nu åbner afdelingen for første gang dørene for at fortælle om den nyeste viden og behandling af apopleksi. Det sker på Verdens Apopleksi dag mandag 10. maj kl. 15.30, hvor afdelingens læger og sygeplejersker står klar til at fortælle og vise rundt.

- Mange med akut apopleksi venter desværre på, at symptomerne går over af sig selv. Derfor bliver de indlagt for sent til at kunne blive behandlet, og det har i mange tilfælde alvorlige konsekvenser for førligheden, siger 1. reservelæge, ph.d Niels Hjort, der opfordrer folk til omgående at ringe 112, hvis de oplever pludselig lammelse, ændret følesans i den ene side af kroppen eller pludselig, manglende evne til at tale.

Behandlingen med blodpropopløsende medicin, trombolyse, skal starte inden for fire-en-halv time, efter at symptomerne er begyndt.

- Men jo tidligere behandlingen gives, desto bedre resultat, siger Niels Hjort

Blandt de nyeste behandlingsmetoder er den såkaldte trombektomi, hvor lægerne gennem et tyndt kateder kan trække eller suge blodproppen ud. Både denne behandling og trombolyse vil blive forklaret.


Åbent hus afholdes mandag 10. maj kl. 15.30-17 på Neurologisk Afdeling, Århus Sygehus. Mødested forhallen, bygning 10, Nørrebrogade 44 kl. 15.30

Yderligere oplysninger
1. reservelæge ph.d. Niels Hjort, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus tlf. 2993 6992
Overlæge dr. med. Grethe Andersen, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, tlf. 8949 3294 / 2876 9009

Relevant information

http://www.regionmidtjylland.dk


Pressekontakt


Firma

Region Midtjylland
Skottenborg 26, Postboks 21
8800 Viborg, Danmark

  87 28 58 10
  22 66 95 00

http://www.regionmidtjylland.dk

Modtag nyheder fra Region Midtjylland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire