Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/05-10   -   Pressemeddelelse

Nye vitaminer til iværksættere på landet

Det var det lokale erhvervskontor og Væksthuset, der hjalp Freddy Steen Petersen til at etablere hans miljøvirksomhed i et yderområde - med succes. Med et nyt initiativ vil Region Midtjylland nu sikre, at endnu 1.000 små virksomheder får samme hjælp.

Da civilingeniør Freddy Steen Petersen for snart tre år siden startede sin rådgivningsvirksomhed på miljøområdet, havde han inden da fået hjælp fra sit lokale erhvervskontor til at komme på iværksætterkursus og få lagt en forretningsplan.

Freddy Steen Petersen valgte at placere sin virksomhed, Kogsgaard Miljø ApS, i sin hjemby, landsbyen Tim nord for Ringkøbing - et valg, han ikke har fortrudt.

"Jeg fik formuleret min forretningsplan, der gav afklaring og prioritering", fortæller Freddy Steen Petersen, der nu har otte ansatte, to afdelinger og flere på vej.

"Jeg kan kun forestille mig, at tilbuddene fra Erhvervscentret og Væksthus Midtjylland generelt stimulerer til, at flere vælger at kaste sig ud i at blive iværksættere.

Det er altså vigtigt, at den slags støtte når helt ud i yderområderne - hvis flere fik den hjælp, ville vi sikkert have flere velfungerende virksomheder og flere arbejdspladser herude", siger han.

Nyt tilbud
I løbet af sommeren vil mange flere iværksættere i landsbyer og landdistrikter få et nyt tilbud, så også de får den bedste mulige start. Projektet "Iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikterne", som Region Midtjylland støtter med 3,5 mio. kroner, omfatter opsøgende arbejde i forhold til virksomhederne og tilbud om vejledning, deltagelse i netværk og hjælp til at søge midler i Landdistriktsprogrammet.

Samlet set er disse virksomheder nemlig ikke så vækstorienterede som andre virksomheder, og undersøgelser viser, at de ikke er tilbøjelige til selv at søge hjælp hos erhvervskontorer og Væksthuset.

"I øjeblikket sker der et tab af arbejdspladser, der især går ud over landdistrikterne. Vi håber, at dette initiativ kan trække i den anden retning", siger Bent Hansen, formand for Vækstforum og Regionsrådet for Region Midtjylland.
"Intentionen er at bruge erfaringerne fra dette projekt til sammen med kommunerne at finde ud af, hvordan vi fortsat kan forbedre tilbuddene til virksomhederne i landdistrikterne", siger Bent Hansen.

Nødvendigt initiativ
Erhvervsdirektør Thomas Yde Tordrup fra Erhvervscentret i Ringkøbing-Skjern hilser det kommunalt-regionale samarbejde velkommen. Han er ikke i tvivl om nødvendigheden af at hjælpe de mindre virksomheder i landdistrikterne.

"Selvfølgelig skal vi sikre rammerne for vækst i de større byer og industriområder, men vi er altså også afhængige af, at der er virksomheder og dermed arbejdspladser på landet. Mange af dem er vi nødt til at gøre en ekstra indsats for - ellers flytter de væk eller lukker", siger Thomas Tordrup.
Foreløbig har 10 af de 13 yderkommuner og landkommuner sagt ja til at deltage i projektet "Iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikterne".


Yderligere oplysninger:

Bent Hansen - formand for Vækstforum og Regionsrådet i Region Midtjylland
Telefon: 8728 5010
Mobil: 4031 3707

Freddy Steen Petersen, direktør - Kogsgaard Miljø ApS,
Telefon: 9734 1177

Thomas Yde Tordrup, erhvervsdirektør - Erhvervscentret i Ringkøbing-Skjern
Telefon: 9975 2606
Mobil: 4033 2317

Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer findes på :
http://www.rm.dk/politik/politikerne

Relevant information

http://www.regionmidtjylland.dk


Pressekontakt


Firma

Region Midtjylland
Skottenborg 26, Postboks 21
8800 Viborg, Danmark

  87 28 58 10
  22 66 95 00

http://www.regionmidtjylland.dk

Modtag nyheder fra Region Midtjylland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire