Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/05-10   -   Pressemeddelelse

Regionen var med da Vestas lagde grundsten

En af Region Midtjyllands meget store virksomheder, vindmøllefabrikken Vestas A/S, lagde fredag eftermiddag grundstenen til sit nye domicil i Århus. 1. næstformand Bente Nielsen (SF) repræsenterede regionsrådet.

På vegne af Regionsrådet ønskede første næstformand Bente Nielsen (SF) Vestas A/S tillykke med grundstensnedlæggelsen til et stort, flot og miljøvenligt hovedkvarter på Hedeager i Århus.

- I Regionsrådet er vi stolte af og glade for, at verdens største vindmølleproducent er begyndt her i regionen, har udviklet sig her i regionen - og nu som stor global virksomhed vælger fortsat at have hovedsæde her i regionen. Vestas har stor betydning for Region Midtjylland og for Danmark, sagde Bente Nielsen.

Bente Nielsen hentydede til det faktum, at Region Midtjylland har en erhvervsmæssig styrkeposition inden for vedvarende energi. Ikke mindre end to tredjedele af Danmarks energi- og miljøeksport kommer fra netop Region Midtjylland.

- I Regionsrådet vil vi også gerne gå foran, og vi har derfor vedtaget en ambitiøs målsætning om at 50 % af energiforsyningen i regionen skal komme fra vedvarende energi i 2025. Det er en målsætning, som både gavner miljøet og industrien. Region Midtjylland har allerede en andel af vedvarende energi på 25 % - den højeste i Danmark, sagde Bente Nielsen i sin tale til gæsterne ved Vestas' grundstennedlæggelse.

Region Midtjylland støtter en række aktiviteter, som fremmer vedvarende energi. F.eks. har regionen støttet afprøvning af El-biler, taget initiativ til MidtVind - et netværk for underleverandører til vindmølleindustrien og samarbejdet med Staten om områder til afprøvning af vindmøller.

Relevant information

http://www.regionmidtjylland.dk


Pressekontakt


Firma

Region Midtjylland
Skottenborg 26, Postboks 21
8800 Viborg, Danmark

  87 28 58 10
  22 66 95 00

http://www.regionmidtjylland.dk

Modtag nyheder fra Region Midtjylland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire