Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/06-10   -   Pressemeddelelse

Behov for bedre information om akutsystemet

Region Midtjylland skal blive bedre til at forklare, hvordan lægevagten fungerer, og hvornår man bruger ambulancer. Det erkender direktør i Region Midtjylland på baggrund af en sag fra Ferring Strand og Bovbjerg Camping.

Den konkrete sag bygger på en klage over et patientforløb, hvor en kvinde kom til skade to gange i døgnet mellem den 30. april og 1. maj. Anden gang brækkede hun benet og blev kørt med taxa til Regionshospitalet Herning, hvor hun fik behandling.

Klagen drejer sig især om, at patienten blev afvist af fire forskellige læger, hvor de igen og igen skulle give de samme oplysninger, og at kvinden og hendes pårørende ikke fik den hjælp, de bad om.

- Det har været en frustrerende oplevelse for kvinden og de pårørende. Derfor har det også været vigtigt for os at undersøge, om vores system har svigtet, siger direktør i Region Midtjylland, Leif Vestergaard Pedersen.

Tættere samarbejde
Den undersøgelse ligger nu klar i form af en redegørelse.
På baggrund af undersøgelsen konkluderer han, at der hverken har været tale om fejlskøn eller forkerte vurderinger.

- Men begivenheden understreger behovet for, at vi forbedrer informationsindsatsen. Det skal være tydeligere, hvornår vi bruger ambulancer, og hvordan lægevagten fungerer, siger Leif Vestergaard-Pedersen.

Desuden mener han, at en del af usikkerheden for patienten og hendes pårørende kunne være undgået, hvis visitationen til det samlede akutte system med ambulancer og vagtlæge arbejdede bedre sammen.

- Det er et problem, at det er forskellige instanser, der modtager opkald til henholdsvis 1-1-2 og lægevagten. Vi arbejder på at løse det, men er endnu ikke helt i mål, siger Leif Vestergaard Pedersen.

Fakta
· Læs regionens redegørelse om sagen

Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer

Relevant information

http://www.regionmidtjylland.dk


Pressekontakt


Firma

Region Midtjylland
Skottenborg 26, Postboks 21
8800 Viborg, Danmark

  87 28 58 10
  22 66 95 00

http://www.regionmidtjylland.dk

Modtag nyheder fra Region Midtjylland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire