Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/06-10   -   Pressemeddelelse

Sundhedsambassadører vil mindske ensomhed

23 medarbejdere fra Randers Kommune afslutter 9. juni en ny uddannelse som sundhedsambassadører. Uddannelsen gennemføres i samarbejde med Center for Folkesundhed, Region Midtjylland.

Livshistorier og glæde skal imødegå ensomhed
- Nye undersøgelser viser, at især ældre på plejehjem føler sig ensomme. Det blev vi umiddelbart lidt overraskede over, fortæller sygeplejerske Agnes Nielsen, som sammen med fem kolleger har valgt at arbejde med de ældres livshistorier som redskab til at genoplive værdier, der tidligere har givet dem mening i tilværelsen.

- Mange ældre mister færdigheder og netværk. En kvinde, der fx altid har været glad for at gå på biblioteket og låne bøger, men ikke længere kan se, kan måske med lidt hjælp opleve glæden igen gennem lydbøger, siger Agnes Nielsen.

Gruppen vil de næste måneder afprøve en særlig samtaleform kaldet "den motiverende samtale", der er god til at få livsfortællingerne frem for derefter at udbrede metoden til kollegerne.

Kommende evaluering
Center for Folkesundhed har netop sat gang i en evaluering af sundhedsambassadøruddannelsen. Den skal være med til at klarlægge effekt og relevans samt de muligheder og udfordringer, der er for at ambassadørerne kan bringe sundhedstænkningen ind i egen praksis.

Relevant information

http://www.sundhedsambassadoer.rm.dk


Pressekontakt


Firma

Region Midtjylland
Skottenborg 26, Postboks 21
8800 Viborg, Danmark

  87 28 58 10
  22 66 95 00

http://www.regionmidtjylland.dk

Modtag nyheder fra Region Midtjylland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire