Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/06-10   -   Pressemeddelelse

Snor i badesikkerheden langs vestkysten

Allerede i sommer bliver det mere trygt at kaste sig ud i de vestjyske bølger. En projektgruppe, med Region Midtjylland ombord, har samlet sikre ideer, der kan gøre det mere trygt at bade langs Vestkysten. Et nyudviklet "flydetov" ved Thorsminde er en af sæsonens nyheder.

Fem drukneulykker fik sidste sommer en række myndigheder til at sætte lup på sikkerheden langs vestkysten. Et "flydetov" der forhindrer badende i at drive til havs er blandt de konkrete resultater.

Bedre oplysning og afmærkning langs Vestkysten. Mere information på strandene, ved redningsposterne og i de mange udlejningssommerhuse. Skiltningen bliver forbedret og stinummersystemet bliver udbygget, så samtlige redningsveje og stier bliver til at kende fra hinanden. Redningsposterne får også et nummer, så det bliver let at oplyse Politiet om, hvor man befinder sig i tilfælde af en badeulykke.

Strømmen af sikre ideer er samlet af en projektgruppe, der foruden Region Midtjylland, også tæller de fire vesterhavskommuner, Thisted, Lemvig, Holstebro, Ringkøbing-Skjern Kommuner samt Midt- og Vestjyllands Politi, der har koordineret opgaven.

Flydetov ved Thorsminde
Et lokalt udtænkt forsøgsprojekt med indhegning af et badeområde ved molen, skal afprøves ved Thorsminde. Ved hjælp af et flydetov er der skabt et stort "badebassin".

Flydetovet afgrænser, men kan også bruges til at gribe fat i, hvis strømmen fører badende ud. Holstebro kommune står for forsøget, der bakkes op af hele projektgruppen. Flydetovet er endnu er ikke set andre steder.

Fremtidens superstrande - en vision
Der skal desuden arbejdes videre med ideen om at skabe såkaldte superstrande. Tanken går ud på at samle flest mulige badegæster de steder, hvor strand, strøm og vindforhold er mest gunstig, hvor der er de bedste parkeringsforhold, og hvor man i kraft af mange badegæster vil kunne indrette strandene med flere faciliteter i form af livredning, redningsposter, flag-varsling, kiosker og lignende, - alt sammen med henblik på at tiltrække endnu flere badegæster til mere sikre strande.

Rapport om badesikkerheden ved Vestkysten

* Du kan læse rapporten i sin helhed på http://www.politi.dk/midtvestjylland

Flere oplysninger

* Region Midtjylland, Sven-Henrik Brandstrup, tlf. 8728 5135 / 5151 7274
* Ringkøbing/Skjern Kommune, Iver Sloth Kristensen, tlf. 5129 4057
* Thisted Kommune, Gro Heen, tlf. 9917 1717
* Holstebro Kommune, Niels Sparvath, tlf. 5148 9839
* Lemvig Kommune, Hanne Underbjerg, tlf. 9663 1165
* Midt- og Vestjyllands Politi, Kaj Stendorf, tlf. 72583002

Relevant information

http://www.regionmidtjylland.dk


Pressekontakt


Firma

Region Midtjylland
Skottenborg 26, Postboks 21
8800 Viborg, Danmark

  87 28 58 10
  22 66 95 00

http://www.regionmidtjylland.dk

Modtag nyheder fra Region Midtjylland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire