Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/06-10   -   Pressemeddelelse

Ole Thomsen ny direktør i Region Midtjylland

Det bliver Ole Thomsen, der efterfølger Leif Vestergaard Pedersen som direktør i Region Midtjylland med særligt ansvar for sundhed.

Fra 15. august skifter Ole Thomsen stillingen som hospitalsdirektør på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus ud med en direktørpost i Region Midtjyllands direktion. Her bliver han direktør med særligt ansvar for sundhed, men også for it-området, der med mange store projekter spiller en central rolle i udviklingen af organisationen. Ikke mindst den fælles elektroniske patientjournal står ved en skillevej, hvor det denne sommer afgøres, om regionen skal indføre en fælles elektronisk patientjournal for alle hospitaler og i psykiatrien inden udgangen af 2011.

Valget af den nye direktør skete på regionsrådets møde 16. juni.

Ole Thomsen, 49 år, er uddannet cand. rer. soc. fra Syddansk Universitet. Forud for stillingen på Århus Sygehus var han sygehusdirektør for Randers Centralsygehus og før den tid administrationschef på Århus Sygehus.

Den vestlige del af regionen kender han fra stillinger i det tidligere Ringkjøbing Amt, hvor han i 1989 startede sit arbejdsliv som fuldmægtig inden for sundhedsplanlægning og sidenhen var kontorchef på handicapområdet.

- Der var otte højt kvalificerede ansøgere til stillingen. Når vi valgte Ole Thomsen, er det fordi han bidrager med den blanding af sundhedsfaglig indsigt, analytisk sans og erfaring med politisk styrede organisationer, som en direktørpost af denne kaliber kræver. Han har vist sin styrke og sine gode samarbejdsevner i flere tunge projekter, herunder formandsposter inden for EPJ-projektet og for Det Nye Universitetshospital siger regionsrådsformand Bent Hansen (S).

Ole Thomsen afløser Leif Vestergaard Pedersen, der pr. 1. juli bliver ny direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Vicedirektør Kjeld Martinussen konstitueres pr. 1. juli og frem til 15. august i stillingen som direktør med særligt ansvar for sundhed.

* Foto af Ole Thomsen kan hentes her.


Flere oplysninger

* Regionsrådsformand Bent Hansen 8728 5010 / 4031 3707
* Hospitalsdirektør Ole Thomsen 8949 2366 / 2146 9807
* Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer

Relevant information

http://www.regionmidtjylland.dk


Pressekontakt


Firma

Region Midtjylland
Skottenborg 26, Postboks 21
8800 Viborg, Danmark

  87 28 58 10
  22 66 95 00

http://www.regionmidtjylland.dk

Modtag nyheder fra Region Midtjylland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire