Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/06-10   -   Pressemeddelelse

Ny cheflæge på Regionshospitalet Randers

Fra 1. oktober 2010 bliver Lone Winther Jensen, 49 år, cheflæge på Regionshospitalet Randers og Grenaa.

Lone Winther Jensen arbejder i dag som ledende overlæge ved Anæstesiologisk Afdeling på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Den nye arbejdsplads er dog ikke ukendt land, da Lone Winther Jensen har været ansat som både ledende overlæge og reservelæge på Anæstesiologisk Afdeling i Randers.

Interesse for ledelse og organisationsarbejde går som en rød tråd igennem hendes arbejdsliv. Således er Lone Winter Jensen i dag medlem af Overlægeforeningens bestyrelse. Hun var fra 2003 - 2008 formand for Lægekredsforeningen i det daværende Århus Amt, og i årene 1997 - 2004 fællestillidsmand for Yngre Læger.

- Jobbet som cheflæge stiller store krav til både sundhedsfaglig indsigt og til evner inden for ledelse. Lone Winther Jensen kombinerer på forbilledlig vis begge elementer, så jeg er sikker på, at Regionshospitalet Randers og Grenaa har fået en kompetent person i ledelsen, siger regionsrådsformand Bent Hansen (S).

Lone Winther Jensen er uddannet læge fra Aarhus Universitet i 1989 og speciallæge i anæstesiologi og intensiv medicin i 2000. I 1997 blev hun Ph.D. og har herudover en omfattende erfaring som underviser og kursusleder.

Den nye cheflæge afløser Morten Noreng, der forlader hospitalet 1. juli for at blive cheflæge på Ålborg Sygehus.

Fremover består hospitalsledelsen for Regionshospitalet Randers og Grenaa af hospitalsdirektør Gert Sørensen, cheflæge Lone Winther Jensen og chefsygeplejerske Karin Valbæk.

* Foto af Lone Winther Jensen kan hentes her (1 MB)


Yderligere oplysninger :
Regionsrådsformand Bent Hansen 8728 5010 / 4031 3707
Lone Winther Jensen, tlf. 4027 8297

Relevant information

http://www.regionmidtjylland.dk


Pressekontakt


Firma

Region Midtjylland
Skottenborg 26, Postboks 21
8800 Viborg, Danmark

  87 28 58 10
  22 66 95 00

http://www.regionmidtjylland.dk

Modtag nyheder fra Region Midtjylland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire