Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/06-10   -   Pressemeddelelse

Kvinder håndterer fødslen bedre efter fødselsforberedelse

Undervisning nedsætter behovet for smertelindring

Parat til barn projektet er en undersøgelse af effekten af fødselsforberedelse til førstegangsfødende kvinder.

1200 førstegangsfødende indskrevet til fødsel på Århus Universitetshospital, Skejby, deltog i projektet. Halvdelen af kvinderne blev udvalgt tilfældigt og modtog et forældre- og fødselsforberedelsesprogram i løbet af graviditeten. Programmet indeholdt undervisningsmoduler om fødslen, det nyfødte barn og parforhold/familieliv.

Undersøgelsen viste, at de kvinder, der deltog i forældre- og fødselsforberedelsen, var bedre til at vurdere, hvornår de var i fødsel, og dermed hvornår det var passende at tage til fødeafdelingen. Ligeledes havde færre af kvinderne, der deltog i forældre- og fødselsforberedelsesprogrammet, behov for smertelindring i form af epiduralblokade.

Undersøgelsen viste også, at de kvinder, der havde deltaget i forældre- og fødselsforberedelsesprogrammet, ikke havde dårligere fødselsoplevelse, selvom de ankom på fødeafdelingen senere i fødselsforløbet og i færre tilfælde benyttede epiduralblokade som smertelindring. Undersøgelsen fandt ingen forskel på børnenes sundhedstilstand ved fødslen.

Deltagelse i forældre- og fødselsforberedelsen synes at øge kvindens coping evne i forbindelse med fødslen.

Resultaterne er publiceret i: Maimburg R, Væth M, Dürr J, Hvidman L, Olsen J. Randomised trial of structured antenatal training sessions to improve the birth process. BJOG 2010;117:921-928.

Relevant information

http://www.regionmidtjylland.dk


Pressekontakt


Firma

Region Midtjylland
Skottenborg 26, Postboks 21
8800 Viborg, Danmark

  87 28 58 10
  22 66 95 00

http://www.regionmidtjylland.dk

Modtag nyheder fra Region Midtjylland på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater