Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/06-10   -   Pressemeddelelse

Regionen sikrer busruter til unge

Det er vigtigt at sikre unge uddannelsessøgende adgang til deres skoler. Derfor påtager Region Midtjylland sig et udvidet ansvar og skyder 10 mio. kroner i at fastholde de busture, der bringer elever til og fra ungdomsuddannelserne.

Ændringerne af de regionale busruter bliver ikke helt så omfattende, som den såkaldte Trafikstyregruppe havde lagt op til i sit forslag.
Det skyldes et ønske fra regionens side om at sikre busforbindelser til de unge, der ønsker en ungdomsuddannelse. Også selv om lovgivningen ikke specifikt forpligter regionen til at betale for denne kørsel.
På 31 af de 49 ruter, der ellers stod til at miste det regionale tilskud, lægger Region Midtjylland nu op til at finansiere kørslen med elever til ungdomsuddannelserne.
Det er typisk tale om, at regionen betaler en morgentur og to ture om eftermiddagen.
Hvis regionsrådet godkender dette, betyder det en årlig merudgift på 10 mio. kroner i forhold til Trafikstyregruppens forslag.

Sikrer elever og skoler
Dermed imødekommer regionen en række henvendelser fra uddannelsesinstitutioner, unge uddannelsessøgende og kommuner. De frygtede for konsekvenserne af at sløjfe bestemte busafgange.
De busafgange, der nu er sikret, betjener især elever, der går på gymnasierne i Tørring, Bjerringbro og Tarm, samt eleverne på Skjern Tekniske Skole.
Forventningen er, at man ved at fastholde busforbindelserne både sikrer, at de unge vælger at tage en ungdomsuddannelse, og at de berørte skoler dermed på sigt kan bestå.

Se en detaljeret liste

Fotoet er til fri afbenyttelse i forbindelse med omtale af pressemeddelelsen. Download det i høj opløsning ved at klikke på det.

Yderligere oplysninger:
Bent Hansen formand for Regionsrådet i Region Midtjylland, tlf 87 28 50 10 / 40 31 37 07
Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer findes på http://www.rm.dk/politik/politikerne

Relevant information

http://www.regionmidtjylland.dk


Pressekontakt


Firma

Region Midtjylland
Skottenborg 26, Postboks 21
8800 Viborg, Danmark

  87 28 58 10
  22 66 95 00

http://www.regionmidtjylland.dk

Modtag nyheder fra Region Midtjylland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire