Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/07-10   -   Pressemeddelelse

Forsker på jagt efter fede mænd

Mænd, der har lidt for meget på sidebenene, men som ellers er sunde og raske, er guf for forskeren, læge Morten Møller Poulsen fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.

Morten Møller Poulsen er netop gået i gang med et forskningsprojekt, der skal vise, om overvægtige mænd, der får stoffet resveratrol kan droppe bekymringer om blodprop, diabetes og andre ubehagelige livsstilssygdomme.

Resveratrol findes blandt andet i rødvin, blåbær og peanuts, men de trinde mænd i forsøget får dog ikke lov til at drikke sig til sundhed.

- Man skal faktisk drikke 250 liter rødvin tre gange om dagen for at få den samme mængde resveratrol, som det kosttilskud, mændene vil få i forskningsprojektet, siger Morten Møller Poulsen, der havde regnet med, at mænd med lidt for meget polstring ville strømme til.
- Men jeg kan faktisk godt bruge mange flere, så jeg vil opfordre mændene til at melde sig.

Tidligere har amerikanske undersøgelser vist, at fede mus, der fik stoffet, levede længere, selv om de blev ved med at være godt i stand.

Indtil nu har ingen forskere dog undersøgt, om resveratrol har samme effekt på mennesker.

- Det er det min forskning skal vise. Virker stoffet også på mennesker åbnes der uanede muligheder for, at man på sigt ved hjælp af lignende stoffer kan modvirke den fedmeepidemi, som de vestlige lande er ramt af, siger Morten Møller Poulsen, fra Medicinsk-Endokrinologisk Afdeling MEA, der rummer nogle de førende danske forskere inden for ernæring, stofskifte og energiomsætning hos mennesker.

Yderligere oplysninger:
Læge ph.d studerende, Morten Møller Poulsen, Medicinsk-Endokrinologisk Afdeling MEA, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, 89 49 77 37

Relevant information

http://www.regionmidtjylland.dk


Pressekontakt


Firma

Region Midtjylland
Skottenborg 26, Postboks 21
8800 Viborg, Danmark

  87 28 58 10
  22 66 95 00

http://www.regionmidtjylland.dk

Modtag nyheder fra Region Midtjylland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire