Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/08-10   -   Pressemeddelelse

Skejby sætter rekord til DHL stafetten

Der bliver sat løbsrekord, når DHL Stafetten i Århus skydes i gang tirsdag 17. august. Fra Århus Universitetshospital, Skejby, deltager 1004 læger, sygeplejersker, bioanalytikere, lægesekretærer, fysioterapeuter og jordemødre.

DHL Stafetten har udviklet sig til et fællesarrangement for hospitalets ledere og medarbejdere. Hospitalet sponsorerer de ansattes løbetrøjer, og hospitalsledelsen stiller selv op i Mindeparken og griller pølser til medarbejderne.

"žDet styrker arbejdsmiljøet, at man har en hyggelig aften sammen udenfor arbejdspladsen, og det er dejligt at opleve fællesskabet og at se, hvordan kolleger trækker hinanden med", siger cheflæge Kristjar Skajaa.

"žSamtidig får DHL Stafetten medarbejderne i gang med at motionere for at få en rimelig tid, og vi ved at motion har en positiv virkning på sundhed og trivsel".

Afdelingerne kappes om, hvem der kan stille med flest hold. Forrige år deltog 400 ansatte, sidste år nåede antallet op på 650, og i år har hospitalet uddelt 1004 løbetrøjer til medarbejdere, der skal deltage i DHL Stafetten. Desuden deltager en del ansatte i DHL Stafetten sammen med løbeklubben KUUL, der samler penge ind til hjertebørnene.

I år bliver deltagerne fra Skejby meget synlige ved det store arrangement, idet de stiller i ambulance-neongule løbetrøjer med sloganet 'Skejby i bevægelse'.

Yderligere information:
Cheflæge Kristjar Skajaa, tlf. 89 49 50 02
HR-funktionsleder Allan Christiansen, tlf. 89 49 50 72 eller mobil 23 29 43 23

Relevant information

http://www.regionmidtjylland.dk


Pressekontakt


Firma

Region Midtjylland
Skottenborg 26, Postboks 21
8800 Viborg, Danmark

  87 28 58 10
  22 66 95 00

http://www.regionmidtjylland.dk

Modtag nyheder fra Region Midtjylland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire