Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/08-10   -   Pressemeddelelse

Operationer mod misdannet penis testes på kaniner

Hypospadi er en medfødt misdannelse af drenges urinrør. Hypospadi kan behandles med operation i den tidlige barnealder, men ikke alle de mange operationsteknikker, der er blevet forsøgt gennem årene, har vist sig at give gode resultater, når børnene bliver voksne.

For at afprøve nye operationsteknikker og for at få mulighed for at vurdere, hvordan resultatet påvirkes af, at kroppen vokser, har forskere ved Århus Universitetshospital, Skejby skabt en eksperimentel dyremodel, hvor hypospadi-operationer udføres på kaninunger, og resultatet valideres, når kaninerne er blevet voksne.

Resultater efter operationerne blev undersøgt ved brug af en biomekanisk metode (impedance planimetry), når kaniner var blevet voksne. Forskerne interesserede sig for biomekaniske parametre som cross-sectional area, elasticitet/stivhed af urinrør og strækning, som blev undersøgt mens kaninerne var bedøvet.
Resultaterne af de biomekaniske undersøgelser viste, at de operationsteknikker, som anvendes på børn med hypospadi i dag, gav de voksne kaniner et rekonstrueret urinrør, der havde næsten de samme gode egenskaber vedrørende anatomi og biomekanik, som en normal voksen kanins urinrør har.

Der er således skabt og valideret en model, som man fremover kan bruge til at teste ideer til nye hypospadi-rekonstruktioner, før de tages i brug ved operationer på børn.

Fakta
Resultaterne er publiceret i følgende originalartikel: Lalla M, Gregersen H, Olsen LH, Jørgensen TM. In Vivo Biomechanical Assessment of Anterior Rabbit Urethra After Repair of Surgically Created Hypospadias. J Urol 2010,Aug,01;184(2):675-682.
www.sciencedirect.com/science/journal/00225347

Flere informationer
Børnekirurg, Ph.D. Marianna Lalla, p.t. Great Ormond Street Hospital, London, tlf. 0044-7748747878

Relevant information

http://www.regionmidtjylland.dk


Pressekontakt


Firma

Region Midtjylland
Skottenborg 26, Postboks 21
8800 Viborg, Danmark

  87 28 58 10
  22 66 95 00

http://www.regionmidtjylland.dk

Modtag nyheder fra Region Midtjylland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire