Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/08-10   -   Pressemeddelelse

Århus viser vejen

I Århus kommune kan handicaphjælpere uddanne sig, så både de og den handicappede får en bedre hverdag. Det regionale kontaktforum håber andre kommuner i regionen vil følge det gode eksempel.

I dag har rundt regnet 420 handicappede i regionen ansat en eller flere handicaphjælpere til at klare hverdagen. Og der er udsigt til at det tal stiger til 600 inden for de næste par år.

Langt de fleste af handicaphjælperen har ingen relevant uddannelse. Men det har Århus kommune gjort noget ved. Kommunen har oprettet et sikkerhedsforum, som arrangerer uddannelsestilbud til hjælperne.

Eksempel vis kan hjælperne lære, hvordan de bedst klarer de tunge løft af den handicappede, og på den måde forebygger arbejdsskader og sygdom.

- Det er et tiltrængt initiativ, som jeg håber andre kommuner vil lade sig inspirere af, siger næstformand for Det regionale kontaktforum for handicappede i Region Midtjylland, Birgit Hagen.

Kontaktforummet for handicappede har derfor taget initiativ til, at ideen bliver diskuteret på kontaktrådet for kommunerne i Region Midtjylland, så de kan blive opmærksomme på muligheden for at uddanne handicaphjælperne.

Fælles planlægning
Noget af det, Birgit Hagen synes er særlig godt ved Århus Kommunes initiativ er, at handicaphjælperne og kommunale repræsentanter sidder sammen i sikkerhedsforummet.

-Det er vigtigt, at handicaphjælperen og den handicappede sammen kan tilrettelægge et kursusforløb, så det passer til deres samarbejde, siger hun.

De konkrete kurser tilrettelægges i samarbejde med Århus Social- og Sundhedsskole og kan være i emner som forflytning, førstehjælp eller bilkørsel.

Fakta

- Læs mere om sikkerhedsforum på hjemmesiden

Det regionale kontakforum består af:

- Birgit Hagen, Gigtforeningen og næstformand for det regionale kontaktforum på handicapområdet og Sundhedsbrugerrådet for Region Midtjylland

- Ole Matthesen, Høreforeningen

- Kurt Weber, Diabetesforeningen

- Jens Holst, Scleroseforeningen og Sundhedsbrugerrådet for Region Midtjylland

- Alice Sørensen Palle, FBU-Forældre Landsforeningen

- Ralph Sørensen, Bedre Psykiatri

- Anne V. Kristensen, regionsrådet og formand for det regionale kontaktforum på handicapområde

- Maranne Carøe, regionsrådet

- Niels Callesøe, regionsrådet

Flere oplysninger :
- Birgit Hagen,Gigtforeningen og næstformand for det regionale kontaktforum på handicapområdet, medlem af Sundhedsbrugerrådet for Region Midtjylland: 4063 6041

- Anne V. Kristensen, regionsrådet og formand for det regionale kontaktforum på handicapområdet: 2942 3304

Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer

Relevant information

http://www.regionmidtjylland.dk


Pressekontakt


Firma

Region Midtjylland
Skottenborg 26, Postboks 21
8800 Viborg, Danmark

  87 28 58 10
  22 66 95 00

http://www.regionmidtjylland.dk

Modtag nyheder fra Region Midtjylland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire