Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/09-10   -   Pressemeddelelse

Chefsygeplejerske stopper

Efter mere end 20 år som chefsygeplejerske på Regionshospitalet Randers og Grenaa har Karin Valbæk valgt at gå på pension.

I en alder af 62 år lader Karin Valbæk sig pensionere den 30. november for at få mere tid til familie, venner og private interesser.

Karin Valbæk har som ganske få et indgående kendskab til det danske hospitalsvæsen og har været med til at tegne linjerne for moderne hospitalsledelse.

- Karin Valbæk er en vidende og dygtig leder. Hun er altid gået efter at udvikle kvaliteten i sundhedsvæsenet. Ikke kun i selve behandlingen, men også når det gælder om at indrette behandlingsforløb bedre og mere effektivt. Og resultaterne har hun nået med lige dele dygtighed, ro og venlighed, siger regionsrådsformand Bent Hansen (S).

Direktør Ole Thomsen siger:
- Region Midtjylland mister en fast ankerperson i ledelsen. Mange ledere har lært meget af Karin, både fagligt og personligt. Hun har sat et stort aftryk, både på hospitalet i Randers, i Århus Amt og i Region Midtjylland.

Stillingen som chefsygeplejerske på Regionshospitalet Randers og Grenaa bliver opslået snarest. Den nye chefsygeplejerske vil indgå i hospitalsledelsen sammen med hospitalsdirektør Gert Sørensen og cheflæge Lone Winther Jensen (fra 1. oktober).

Foto
Hent foto af Karin Valbæk ved at trykke her.

Fra cv'et
1990 - 2010 Chefsygeplejerske, hospitalsledelsen, Randers Central Sygehus / Regionshospitalet Randers & Grenaa
1984 - 1990 Forstander, sygeplejeledelsen, Randers Centralsygehus
1980 - 1984 Viceforstander, sygeplejeledelsen, Silkeborg Centralsygehus

Flere oplysninger :
Regionsrådsformand Bent Hansen (S): 40 31 37 07
Direktør Ole Thomsen: 8728 5040 / 21 46 98 07
Karin Valbæk, chefsygeplejerske, 89 10 20 74 / 21 46 98 08
Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer

Relevant information

http://www.regionmidtjylland.dk


Pressekontakt


Firma

Region Midtjylland
Skottenborg 26, Postboks 21
8800 Viborg, Danmark

  87 28 58 10
  22 66 95 00

http://www.regionmidtjylland.dk

Modtag nyheder fra Region Midtjylland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire