Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/09-10   -   Pressemeddelelse

Nye ideer til medicin mod væske i kroppen

Bedre forståelse af lymfekarrene kan give ideer til ny medicin mod ophobning af væske i kroppen

Lymfesystemet er et system af tynde årer, der bringer overskydende væske (lymfe) fra væv og organer tilbage til blodet. Lymfen fra tarme, underkrop og ben samles i kroppens største lymfekar, brystgangen, (ductus thoracicus), som løber langs rygsøjlen og udmunder i venesystemet ved halsen.

Ny forskning viser, at ductus thoracicus kan lave muskelsammentrækninger i karvæggen, som kan være med til at presse lymfevæsken ud i blodbanen.

Det er forskere ved Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling på Århus Universitetshospital, Skejby og ved Fysiologisk Institut på Aarhus Universitet der som de første har lavet en omfattende beskrivelse af ductus thoracicus i mennesker.

Lymfekarrene, der blev undersøgt, kom fra 26 patienter med spiserørskræft, der fik lymfekarret fjernet i forbindelse med, at de fik bortopereret spiserøret. Studiet beskriver på celle-niveau, hvordan ductus thoracicus trækker sig sammen, og hvordan forskerne med medicin (agonister) kunne fremkalde forholdsvis kraftige (60 mm Hg) muskelsammentrækninger i lymfekarret.

Samlet set tyder dette på at ductus thoracicus er et komplekst reguleret kar, der kan have en vigtig rolle i at pumpe lymfen tilbage til blodkredsløbet.

Ophobning af væske i forskellige dele af kroppen ses ved en række forskellige sygdomme og der findes ikke medicinsk behandling, som er målrettet mod lymfekarrene. På lang sigt er målsætningen at få en bedre forståelse for, hvordan disse tilstande opstår og foreslå nye ideer til behandlinger.

Resultaterne er publiceret i følgende originalartikel:
Telinius N, Drewsen N, Pilegaard H, Kold-Petersen H, de Leval M, Aalkjaer C, Hjortdal V, Boedtkjer DB. Human thoracic duct in vitro: diameter-tension properties, spontaneous and evoked contractile activity. Am J Physiol Heart Circ Physiol. 2010;299:H811-8.

Relevant information

http://www.regionmidtjylland.dk


Pressekontakt


Firma

Region Midtjylland
Skottenborg 26, Postboks 21
8800 Viborg, Danmark

  87 28 58 10
  22 66 95 00

http://www.regionmidtjylland.dk

Modtag nyheder fra Region Midtjylland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire