Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/10-10   -   Pressemeddelelse

Fælles ansøgning om penge til sundhedstilbud på Skive-egnen

Region Midtjylland og Skive kommune søger i fællesskab om 23.2 mio. kr. hos sundhedsministerens pulje til nære sundhedstilbud. Pengene skal bruges til at modernisere og udvikle nære sundhedstilbud på Skive-egnen.

Under ansøgningen til Sundhedsministerens pulje, står regionsrådsformand Bent Hansens (S) og Skive Kommunes borgmester Flemming Eskildsens (V) underskrifter. De to parter har haft, hvad de kalder et meget konstruktivt samarbejde om ansøgningen.

Af de lidt mere end 23 mio. kr. er det tanken at 9.7 mio. kr. skal bruges til etablering af et læge- og behandlerhus i Vestsalling. Projektet bliver til dagligt omtalt som 'Pulsen' og pengene skal bruges til etablering af lægeklinikker. Det er planen, at Pulsen også skal omfatte andre sundhedstilbud som fx tandlæge, fysioterapi mv.

Den store del af det ansøgte beløb - 13,5 mio. kr. - skal bruges til etablering af anden fase af Skive Sundhedshus.

Region Midtjylland og Skive Kommune har allerede for egne midler afsat 54,2 mio. kr. til første del af ombygningenaf hospitalsbygningen i Skive, der netop er igangsat. Regionale og kommunale sundhedsfunktioner i ét hus skal medvirke til, at der bliver større sammenhæng i det offentliges sundhedstilbud.

- Anden fase, som vi søger penge til, omfatter yderligere to lægeklinikker og udbygning af fællesfaciliteter for husets brugere. Når håndværkerne engang er færdige og lokalerne kan genåbnes som et moderne sundhedshus i tæt kontakt med det samfund den skal betjene, så tror jeg nærheden bliver til gavn både for borgerne og for de, som arbejder professionelt med sundhed, siger Skives borgmester Flemming Eskildsen.

Regionsrådsformand Bent Hansen:
- Jeg håber meget, at vi kan få økonomisk opbakning fra Regeringens side, så der bliver penge til at gennemføre anden fase af ombygningen af sundhedshuset. Det er både borgernært og visionært. Det samme kan man sige om det nye spændende initiativ med at kombinere et læge- og behandlerhus i Vestsalling.

Sundhedsudvalgsformand Anna-Lise Vestergaard (V) fra Skive Kommune konstaterer, at med behandlerhuset i Vestsalling, har Skive Kommune den geografiske lægedækning i orden over hele kommunen.
Ansøgningen til Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje skal nu behandles af Regionsrådet for Region Midtjylland. Sundhedsministeren forventer at svare på ansøgningen om tilskud i midten af december 2010.

Flere oplysninger
Regionsrådsformand Bent Hansen (S), tlf. 40 31 37 07
Borgmester Flemming Eskildsen (V), tlf. 99 15 55 10 / 22 23 16 00
Formand for Sundhedsudvalget Anna-Lise Vestergaard (V), tlf. 97 58 11 66 / 51 24 25 11

Find kontaktoplysninger om regionsrådets medlemmer på www.rm.dk/politik/politikerne.

Relevant information

http://www.regionmidtjylland.dk


Pressekontakt


Firma

Region Midtjylland
Skottenborg 26, Postboks 21
8800 Viborg, Danmark

  87 28 58 10
  22 66 95 00

http://www.regionmidtjylland.dk

Modtag nyheder fra Region Midtjylland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire