Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/11-10   -   Pressemeddelelse

Unge fra sikret institution udgiver cd

Ni unge fra Region Midtjyllands sikrede døgninstitution Grenen har i løbet af foråret og sommeren indspillet en cd med sange, de selv har skrevet og indsunget. Cd'en med titlen "Lyt til mig" udkommer 15. november på Gateway Music

De unge har via musikken fået en platform, hvorfra de åbent og ærligt reflekterer over et liv på kanten af samfundet. Teksterne giver samtidig indblik i de unges liv. Der er tale om barske historier om svigt og kriminalitet, men der er også sange om håb for fremtiden.

CD'en er produceret i samarbejde med komponist og producer Søren Bendixen. Gennem et år har han fulgt de unge tæt og hjulpet dem med at omsætte tanker og følelser til ord og toner. På cd'en har de unge indspillet 11 numre, der i genrer bevæger sig fra hiphop og techno til rytmisk og lyrisk instrumental musik.

Den anerkendte DJ og technomusiker Mathias Mesteño har været tilknyttet projektet som musikalsk konsulent. På cd'en medvirker desuden musikerne Niels Vincentz (saxofoner), Jakob Buchanan (trompet og flügelhorn) og Søren Frieboe (overtonesang).

Egmont Fonden har støttet projektet med næsten en halv mio. kr.

Cd'en kan købes i musikforretninger og hos Gateway Music eller downloades fra iTunes og cdon.com. Kunstneren Anette Krag har lavet to tegnefilm til musikken, der vil blive lagt på youtube.com.

Musik
Hør "Lyt til mig" (mp3) - åbner som Mediaplayer

Billede
Tryk - hent billedte i høj opløsning.
Billeder til download kan frit anvendes i forbindelse med redaktionel omtale af indholdet i denne pressemeddelelse, når Region Midtjylland anføres som kilde

Flere oplysninger
Komponist og producer Søren Bendixen, tlf.: 75 51 74 52 / 60 62 43 94
Skoleleder og souschef på Grenen, Michael Aakjær, tlf.: 87 59 49 30
Kontaktoplysninger på regionsrådets medlemmer

Link
Besøg Grenens hjemmeside

Relevant information

http://www.regionmidtjylland.dk


Pressekontakt


Firma

Region Midtjylland
Skottenborg 26, Postboks 21
8800 Viborg, Danmark

  87 28 58 10
  22 66 95 00

http://www.regionmidtjylland.dk

Modtag nyheder fra Region Midtjylland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire