Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/12-10   -   Pressemeddelelse

Pilotprojekt afprøver videokonsultation på Samsø

Torsdag den 2. december gennemføres den første videokonsultation mellem en patient på Samsø og en speciallæge på Gerontopsykiatrisk Afdeling på Århus Universitetshospital, Risskov. Det sker som led i et nyt pilotprojekt, der skal afprøve værdien af videokonferencer.

Patienten har tid til konsultation hos en speciallæge på Gerontopsykiatrisk Afdeling i Risskov. Men denne gang slipper patienten for at tage den lange vej til Århus. Der vil blot blive tændt for videokonferenceudstyret i ambulatoriet på Samsø Syge- og Sundhedshus, så dukker speciallægen op, og konsultationen kan begynde.

Det er Psykiatri og Social i Region Midtjylland, der har sat en række pilotprojekter i gang for at afprøve videokonference som arbejdsredskab i det administrative og det kliniske arbejde for eksempel i forbindelse med visitation, patientkonsultationer og supervision.

I forhold til Samsø er det Gerontopsykiatrisk Afdeling og Afdeling S, Århus Universitetshospital i Risskov, der vil afprøve videokonference som værktøj.

- Projektet er sat i gang for dels at øge kvaliteten i behandlingen og spare patienter og pårørende for unødig besvær og samtidig benytte vores speciallæger mere effektivt. Vi får mulighed for at lave videosamtaler i et nyetableret ambulatorium på Samsø Syge- og Sundhedshus og i patientens eget hjem og vil kunne inddrage relevante fagpersoner som speciallæger eller psykologer, forklarer ledende sygeplejerske i Gerontopsykiatrisk Ambulatorium Birthe Ørndrup.

- Succesmålet er, at patienter, pårørende og personale skal opleve det som en forbedring. Når det hele fungerer driftsikkert, håber vi at gennemføre 10 pct. flere konsultationer fra Samsø, og at 100 pct. af alle lægekonsultationer på Samsø kommer til at foregår som videokonsultation, oplyser Birthe Ørndrup.

Projektet retter sig imod alle personalegrupper, patienter og pårørende, der indgår i gerontopsykiatriske og almenpsykiatriske konsultationer.

Flere oplysninger
Birthe Ørndrup, 77 89 27 10 eller 51 25 83 36

Relevant information

http://www.regionmidtjylland.dk


Pressekontakt


Firma

Region Midtjylland
Skottenborg 26, Postboks 21
8800 Viborg, Danmark

  87 28 58 10
  22 66 95 00

http://www.regionmidtjylland.dk

Modtag nyheder fra Region Midtjylland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire