Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/12-10   -   Pressemeddelelse

Fagligt stærk forstander går på pension

Efter næsten 40 års arbejde med handicappede børn og unge har forstander Leif Nord besluttet at forlade arbejdsmarkedet ved årets udgang.

Leif Nord har stået i spidsen for Børn og Unge Centret Rehabilitering siden det blev startet op i 1997 som Småbørnscentret i Århus.

Leif Nord er oprindeligt uddannet psykolog og har gennem flere år arbejdet med sit fag sideløbende med sine lederposter. Han stammer fra Sjælland, hvor han de første år arbejdede som skolepsykolog ved henholdsvis Køge Kommune og Storstrøms Amt. I 1980 flyttede han til Århus til et job som psykolog på Taleinstituttet under Århus Amt.

I forbindelse med en sammenlægning af amtets handicaptilbud i 1997 blev Leif Nord udpeget som leder af det nyoprettede Småbørncentret.

De følgende år fik han samlet de fusionerede enheder til ét tilbud med én fælles kultur. Det var således en velfungerende og fagligt stærk arbejdsplads, der i 2007 blev overdraget til Region Midtjylland. Småbørnscentret fik ved den lejlighed en bredere målgruppe og skiftede samtidig navn til Børn og Unge Centret Rehabilitering.

Leif Nord har gennem alle årene været en vellidt og respekteret leder blandt både medarbejdere og lederkolleger i amtet og regionen.

Fratrædelsen markeres ved en reception fredag 10. december.

Flere oplysninger :
Leif Nord kan kontaktes på telefon 2060 2600
Søren Johnsen (Leif Nords nærmeste chef i regionen): tlf. 8728 4041

Fakta om Børn og Unge Centret Rehabilitering :
- Specialiseret ambulant behandlings- og rådgivningstilbud for familier til børn og unge med handicap.

- Centret har årligt kontakt med cirka 1000 familier

- 65 ansatte, der omfatter psykologer, pædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter og musikterapeuter.

Relevant information

http://www.regionmidtjylland.dk


Pressekontakt


Firma

Region Midtjylland
Skottenborg 26, Postboks 21
8800 Viborg, Danmark

  87 28 58 10
  22 66 95 00

http://www.regionmidtjylland.dk

Modtag nyheder fra Region Midtjylland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire