Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/01-11   -   Pressemeddelelse

God behandling af hjertestop kan blive bedre

Dødeligheden i forbindelse med hjertestop udenfor hospital er meget høj. I Danmark er der ca. 3000 hjertestop udenfor hospital om året, og kun 6,5% overlever de første 30 dage.

Der er solid videnskabelig dokumentation for, at basal genopliv-ning i form af hjertemassage og tidlig defibrillering (elektrisk stød mod hjertet) øger overlevelsen efter hjertestop udenfor hospital.

Hjertemedicinsk Afdeling B, Århus Universitetshospital, Skejby, har i samarbejde med Falck a/s; Kompetencecenter Nord, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital; Kardiologisk Klinik, Rigshospitalet; Lægebilen i Århus; Kardiologisk Afdeling, Skåne Universitetssjukhus, Lund, Sverige samt Center for Akutforskning, Århus Universitetshospital evalueret kvaliteten af ambulancebehandlernes basale genoplivning.

Projektgruppen har undersøgt, hvorvidt der er forskelle i behandlingen afhængig af, om ambulancebehandlerne arbejder alene eller samarbejder med paramedicinere, anæstesisygeplejersker eller læger. Når der ikke er paramediciner, anæstesisygeplejerske eller læge tilstede, foretages hjerterytmeanalyse og defibrillering fuldautomatiseret.

Forskerne har opgjort resultaterne fra projektets pilotfase i januar 2009. Studieperioden omfatter imidlertid hele 2009, og analysen af resultaterne fra hele perioden færdiggøres og forventes offentliggjort i løbet af 2011.

Det vigtigste fund i pilotfasen er, at der bliver ydet en god behandling af hjertestop udenfor hospital i Danmark. Imidlertid viser studiet også, at der er mulighed for at styrke behandlingen yderligere.

Særligt når patienterne skal ind i ambulancen, opstår der pauser i hjertemassagen, i visse tilfælde på op mod 4 minutter. Ligeledes afbrydes hjertemassagen uforholdsmæssigt længe i forbindelse med hjerterytmeanalyse og under defibrillering.

Varigheden af disse afbrydelser i hjertemassagen var uafhængige af, hvorvidt der var læge, anæstesisygeplejerske eller paramediciner tilstede.

Projektgruppen har som konsekvens af resultaterne planlagt yderligere undersøgelser, hvor forskerne gennem supplerende uddannelse og afprøvning af nyt udstyr vil søge at forbedre behandlingen yderligere.

Resultaterne er publiceret i Resuscitation og er den 14. december 2010 gjort elektronisk tilgængelige (se http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21146913).

Flere oplysninger
Læge Niels Henrik Vinther Krarup, Hjertemedicinsk Afdeling B, B-Forskning,
Århus Universitetshospital, Skejby, Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Århus N, tlf. 8949 6233 / 2639 3307

Relevant information

http://www.regionmidtjylland.dk


Pressekontakt


Firma

Region Midtjylland
Skottenborg 26, Postboks 21
8800 Viborg, Danmark

  87 28 58 10
  22 66 95 00

http://www.regionmidtjylland.dk

Modtag nyheder fra Region Midtjylland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire