Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/01-11   -   Pressemeddelelse

Region Midtjyllands Alkohol/Trafiksekretariat bliver del af europæisk samarbejde

Region Midtjyllands Alkohol/ Trafiksekretariat bliver medlem af European Transport Safety Council (ETSC), og tager hermed del i det fælles europæiske arbejde for at skabe større trafiksikkerhed og forebygge spirituskørsel.

1.3 millioner. Så mange trafikuheld sker der årligt i EU-landene. I omkring en fjerdedel af de uheld er en spiritusbilist involveret. Det er et af de tal European Transport Safety Council arbejder på at nedbringe og forebygge. Og det er baggrunden for, at Region Midtjyllands Alkohol/ Trafiksekretariat bliver medlem af ETSC.

- Samarbejde med European Transport Safety Council betyder, at vi kan holde en høj faglighed i vores alkohol- og trafikkurser. Det sikrer, at vores kursister altid får den nyeste viden, når vi er en del af et stort europæisk netværk, forklarer A/T-koordinator Inger-Lis Rasmussen, og fortsætter:

- ETSC følger udviklingen på området i EU, samler viden om de initiativer, der bliver taget i de forskellige lande til at forebygge spirituskørsel og holder fokus på ny forskning på området.

Samarbejdet og medlemskabet af ETSC kom i stand efter, A/T-sekretariatet i efteråret 2010 var på studietur i Bruxelles, hvor et besøg hos den europæiske organisation var en del af programmet. Formålet med turen var at få faglig inspiration til arbejdet med alkohol- og trafikkurserne samt at få mere viden om de initiativer, der tages i europæisk sammenhæng for at forebygge spirituskørsel.

Studieturen var resultatet af et frugtbart samarbejde med Regional Udvikling og Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles, og det fremtidige samarbejde med ETSC vil også foregår i et fællesskab mellem Alkohol- og Trafiksekretariatet og kontoret i Bruxelles.

Fakta
Siden 1. september 2002 har alle personer med ubetinget eller betinget førerretsfrakendelse på grund af spirituskørsel, skullet deltage i et A/T-kursus for at kunne beholde/generhverve kørekortet. Det er de fem regioner i Danmark, som afholder kurserne.


Flere oplysninger
A/T-koordinator Inger-Lis Rasmussen, tlf: 7847 6012 / 7847 6042

Læs mere om ETSC :
http://www.etsc.be/

Læs mere om Region Midtjyllands Alkohol/Trafikkurser :
http://www.regionmidtjylland.dk/om+regionen/aktuelt/nyheder?docid=90595#

Relevant information

http://www.regionmidtjylland.dk


Pressekontakt


Firma

Region Midtjylland
Skottenborg 26, Postboks 21
8800 Viborg, Danmark

  87 28 58 10
  22 66 95 00

http://www.regionmidtjylland.dk

Modtag nyheder fra Region Midtjylland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire