Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/03-11   -   Pressemeddelelse

Ny ledende overlæge ansat i Regionspsykiatrien Randers

Overlæge Runa Sturlason er fra 1. maj 2011 ansat som ny ledende overlæge i Regionspsykiatrien Randers.

Her afløser hun Ulla Just Mortensen, som er gået på pension.

Runa Sturlason kommer fra en stilling som overlæge på Retspsykiatrisk afdeling R, Århus Universitetshospital, Risskov, hvor hun har været ansat knap halvandet år, inden hun lod sig friste af stillingen i Randers.

Inden da var hun i over 10 år ansat på Afdeling N på Århus Universitetshospital Risskov. I denne periode virkede Runa Sturlason i fem år som retspsykiatrisk konsulent for Grønland.

Tidligere har hun desuden - efter uddannelse til speciallæge - arbejdet på "Fjorden", Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital og på Afdeling A på Århus Universitetshospital, Risskov.

Den nye ledende overlæge er 52 år, født på Frederiksberg og matematisk-fysisk student fra Sønderborg Statsskole.

Hun blev cand.med. i sommeren 1984 ved Aarhus Universitet, og i 1997 kunne hun skrive speciallæge i voksenpsykiatri på sit visitkort. Herudover har Runa Sturlason gennemført en diplomuddannelse ved Syddansk Universitet.


Flere oplysninger:
Cheflæge Per Jørgensen telefon: 7847 0005

Relevant information

http://www.regionmidtjylland.dk


Pressekontakt


Firma

Region Midtjylland
Skottenborg 26, Postboks 21
8800 Viborg, Danmark

  87 28 58 10
  22 66 95 00

http://www.regionmidtjylland.dk

Modtag nyheder fra Region Midtjylland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire