Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/03-11   -   Pressemeddelelse

Minister-kig på Psykiatriens Hus

Socialminister Benedikte Kiær kommer til Silkeborg mandag d. 28. marts 2011 for at høre om det kommende Psykiatriens Hus og den psykiatriske indsats.

Det er et tæt program, der venter socialminister Benedikte Kiær mandag d. 28. marts 2011 i det kommende Psykiatriens Hus, nærmere bestemt i den afdeling, der hedder Akut Døgntilbud.

I løbet af de tre kvarter, som besøget er afsat til at vare, skal hun dels høre om det integrerede patientforløb, hvor henholdsvis Region Midtjylland og Silkeborg Kommune hver bidrager med seks psykiatriske akutpladser, dels om den spændende etablering af Psykiatriens Hus, som netop nu er under opførelse i Silkeborg.

Mødet bliver indledt med, at Silkeborgs borgmester Hanne Bæk Olsen byder velkommen. Herefter sætter Elin Sonne, socialudvalgsformand i Silkeborg Kommune, og Bent Hansen, regionsrådsformand i Region Midtjylland, fokus på Psykiatriens Hus set i politisk perspektiv.

Socialministeren vil også få en præsentation af idegrundlag og status for Psykiatriens Hus. Den del vil Iben Tulstrup, leder af Akut Døgntilbud, og Bent Richelsen, ledende overlæge for Regionspsykiatrien i Silkeborg, stå for. Herefter er der lagt op til en god dialog med socialministeren.

Besøget afsluttes med en rundvisning på afdelingen for Akut Døgntilbud.

Udover de allerede nævnte personer deltager også direktør Anne Jastrup, Region Midtjylland, og direktør Jens Peter Hegelund Jensen, Silkeborg Kommune, i mødet.

Yderligere information:
· Dorte Eastwood, Handicap- og Psykiatrichef i Silkeborg Kommune, tlf.: 89 70 18 00
· Kirsten Slumstrup, sektionsleder Socialpsykiatrien i Silkeborg Kommune,
tlf.: 89 70 18 25 / 21 25 47 60
· Socialchef Charlotte Rosenkrantz Josefsen, Psykiatri og Social, Region Midtjylland
Telefon: 78 47 00 08

Relevant information

http://www.regionmidtjylland.dk


Pressekontakt


Firma

Region Midtjylland
Skottenborg 26, Postboks 21
8800 Viborg, Danmark

  87 28 58 10
  22 66 95 00

http://www.regionmidtjylland.dk

Modtag nyheder fra Region Midtjylland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire